Sådan opbygger du en diversificeret portefølje

En diversificeret portefølje er en af de mest grundlæggende principper inden for økonomisk investering. Det går i sin enkelhed ud på at sprede sine investeringer ud over en række forskellige aktiver, for at minimere risikoen for økonomiske tab – Læg ikke alle dine æg i samme kurv. Som ung investor er det en god idé at bruge tid på at tænke over, hvordan du kan opbygge en diversificeret portefølje, så du kan opnå den mest optimale balance mellem risiko og afkast.

Hvad er en diversificeret portefølje?

At diversificere din portefølje betyder ikke nødvendigvis, at du skal investere i en lang række forskellige aktiver. Det er i højere grad et spørgsmål om at sørge for, at dine investeringer ikke er for stærkt afhængige af en enkelt aktivklasse eller branche. Lad os se på et eksempel; Hvis du kun investerer i teknologi-aktier, vil du være sårbar, hvis der opstår store kursfald i netop denne branche. Hvis du derimod også har aktier i andre brancher, som eksempelvis detail-, sundheds- og finansaktier, vil du have en mere balanceret portefølje. Du vil således typisk i højere grad kunne modstå kursfald, da aktiverne i din portefølje dækker forskellige brancher.

Fire trin til at opnå diversifikation

1) Identificer dine mål og din tidshorisont

Inden du begynder at investere, gør du klogt i at identificere dine mål for dine investeringer, og derudover kender tidshorisonten herfor. Dette vil ligeledes kunne hjælpe dig med at beslutte, hvor høj risiko du er villig til at tage, og hvilke aktivklasser du skal fokusere på.

2) Vælg en række af forskellige aktivklasser

Der findes mange forskellige aktivklasser, herunder aktier, obligationer, valuta, fast ejendom og råvarer.

3) Invester i både aktier og obligationer

Aktier og obligationer er to af de mest almindelige aktivklasser, og de kan give en god balance mellem risiko og afkast. Normalvis omtales aktier som værende mere risikable, hvor de kan stige og falde mere i værdi, men til gengæld indeholder de et større afkastpotentiale. Obligationer derimod regnes som værende sikrere, hvor man som regel er lovet et fast afkast i en fastsat periode.

4) Spred dine aktieinvesteringer

Når du investerer i aktier, er det en god idé at sprede dine investeringer ud over en række forskellige brancher og verdensdele. På denne måde sikrer du, at du ikke er for stærkt afhængig af en specifik branche og et geografisk område. Du kan med fordel overveje at investere via såkaldte fonde, hvorved du automatisk investerer på tværs af selskaber, brancher, geografiske områder osv.

Investering for begyndere

Hvis du kunne tænke dig at blive klogere på hvordan en diversificeret portefølje kan sammensættes, kan du med fordel læse vores investeringsguide for begyndere. I første del, risikovurdering, viser vi specifikke eksempler på en diversificeret portefølje.