Aktier med udbytte hver måned

Drømmer du om en månedlig indkomst fra dine investeringer? Visse selskaber udbetaler udbytte hver måned, hvilket giver dig mulighed for at opbygge en portefølje der genererer en løbende pengestrøm. Denne indkomst kan enten hjælpe med at dække dine månedlige udgifter eller geninvesteres for at skabe yderligere vækst. I dette indlæg ser vi nærmere på aktierne, der betaler udbytte hver måned, så du kan komme i gang med at opbygge din egen portefølje og sikre en månedlig pengestrøm. 

Hvad er udbytteaktier?

Udbytteaktier er en særlig type aktier, der er særligt interessante for investorer, som ønsker at generere en regelmæssig indkomst via deres investeringer. Udbytteaktier udstedes typisk af veletablerede selskaber, der betaler en del af deres overskud som udbytte til aktionærerne. Udbyttebetalingen kan være månedlig, kvartalsvis, halvårlig eller årlig, afhængigt af virksomhedens politik. Det er vigtigt at bemærke, at udbyttet ikke er fastsat på forhånd, da virksomhedens overskud kan variere fra periode til periode. I perioder med økonomisk nedgang kan virksomheden vælge at reducere eller eliminere udbyttet, hvilket naturligvis vil påvirke afkastet negativt.

Fordele ved udbyttteaktier

  1. Kan give en passiv indkomststrøm
  2. Har et potentiale for langsigtet kursvækst
  3. Er typisk udstedt af veletablerede virksomheder
  4. Kan skabe diversifikation i en portefølje

Hvad angår fordelene har vi udvalgt fire punkter, som vi mener gør sig gældende for udbytteaktier. Først og fremmest kan investering i udbytteaktier give en passiv indkomststrøm, som ydermere kan karakteriseres som værende relativ stabil, såfremt der ikke er de store udsving i den økonomiske situation. Selvom det primære mål, er at generere en løbende indkomst, i form af udbytte, er det ligeledes sandsynligt at aktiekursen vil stige over tid. Dette punkt hænger i høj grad sammen med det tredje, da udbytteaktier typisk er udstedt af veletablerede virksomheder, som er i stand til at vokse over tid, og modstå økonomiske kriser. Ydermere er investering i udbytteaktier en måde at skabe yderligere diversifikation, i ens personlige portefølje, hvorved den generelle investeringsrisiko minimeres.

Ulemper ved udbyttteaktier

  1. Har typisk ikke samme afkastpotentiale som vækstaktier
  2. Udbyttet kan blive reduceret eller elimineret

Vi kan desværre ikke komme uden om, at der naturligvis også er visse ulemper forbundet udbytteaktier. For det første har udbytteaktier typisk ikke det samme afkastpotentiale, når der ses på kursvækst, sammenlignet med vækstaktier. Dernæst vil man som investor kunne opleve, at virksomheden er nødsaget til at reducere eller i værste fald eliminere udbyttet, som følge af en økonomisk nedgang, hvilket selvsagt vil have en negativ indvirkning på afkastet. Der findes således ikke en garanti for udbyttebetaling for hver periode. Når det så er sagt, findes der naturligvis aldrig en garanti i investeringsverdenen, hvorfor dette punkt ikke bør komme som en overraskelse.

Kun ét selskab i Norden betaler udbytte hver måned

I Danmark findes der ingen selskaber, som betaler udbytte hver måned. Langt størstedelen af disse selskaber har i stedet oprindelse i USA, og er noteret på en amerikansk børs. Der findes dog én nordisk aktie, som betaler udbytte hver måned. Det svenske selskab Cibus Nordic Real Estate er et ejendomsselskab med fokus på investering i dagligvarebutikker og detailhandelsejendomme i Norden. Selskabet blev grundlagt i 2018 og har specialiseret sig i ejendomme, der udlejes til stabile lejere som supermarkeder og dagligvarekæder, heriblandt Kesko, Coop Sverige, og Tokmanni. Cibus er kendt for at udbetale månedligt udbytte, hvilket gør dem særligt attraktive for investorer, der søger regelmæssige udbyttebetalinger. Cibus Nordic Real Estate handles på den svenske børs, Nasdaq Stockholm.

Liste over aktier med udbytte hver måned

  • Agree Realty
  • AGNC Investment Corp
  • Apple Hospitality REIT
  • ARMOUR Residential REIT
  • BSR REIT
  • Cibus Nordic Real Estate
  • Cross Timbers Royalty Trust
  • Dynex Capital
  • Ellington Financial
  • Ellington Residential Mortgage REIT
  • ERP Properties
  • Flagship Communities REIT
  • Fortitude Gold Corp
  • Generation Income Properties
  • Gladstone Capital Corporation
  • Gladstone Commercial Corporation
  • Gladstone Investment Corporation
  • Gladstone Land Corporation
  • Global Water Resources
  • Horizon Technology Finance
  • Hugoton Royalty Trust
  • Itau Unibanco Banco ADR
  • LTC Properties
  • Main Street Capital Corporation
  • Modiv Inc
  • Orchid Island Capital
  • Oxford Square Capital Corp
  • PennantPark Floating Rate Capital
  • Permian Basin Royalty Trust
  • Permianville Royalty Trust
  • PermRock Royalty Trust
  • Phillips Edison & Company
  • Prospect Capital Corporation
  • Realty Income
  • Sabine Royalty Trust
  • San Juan Basin Royalty Trust
  • SLR Investment Corp
  • SL Green Realty Corp
  • Slate Grocery REIT
  • Stag Industrial
  • Stellus Capital Investment
  • U.S. Global Investors
  • Whitestone REIT

Lav din egen research før du investerer

Det er vigtigt at understrege, at den liste, vi har præsenteret, kun er en inspirationskilde. Det et er derfor afgørende, at du laver din egen research, før du investerer. Der er store forskelle i de månedlige udbyttebetalinger, hvorfor du gør klogt i at vurdere selskabernes økonomi, udbyttehistorik og fremtidsperspektiver. På den måde kan du træffe velinformerede valg, der stemmer overens med dine personlige mål og risikovillighed. Husk, at investering er en langsigtet proces, og grundig research er nøglen til at opbygge en solid portefølje.