Mdundo - Startup vil være Afrikas svar på Spotify
Begejstringen og glæden var enorm blandt direktionen og bestyrelsen, samt de fremmødte investorer, da den afrikanske musiktjeneste Mdundo gik på den danske minibørs, First North, fredag den 4. september klokken 09:00. Vi ser nærmere på Mdundo, som sigter efter at blive Afrikas svar på Spotify, dykker ned i det afrikanske marked og undersøger forudsigelserne om fremtiden.
Spotifys indtog i musikbranchen
Vi alle kender musikstreamingtjenesten Spotify. Den svenskbaserede streamingtjeneste, der startede som et startup tilbage i 2006, og som få år senere var med til at starte en gennemgribende revolution i musikbranchen. Tilbage i 90’erne oplevede musikbranchen rekordstore indtjeninger, som følge af et bommende salg af CD’er. Ikke desto mindre vokser træerne som bekendt ikke ind i himlen, og det fik branchen bestemt at mærke. Omkring årtusindeskiftet begyndte ulovlige fildelingstjenester, såsom Napster, KaZaA og LimeWire, for alvor at gøre sit indtog, og blev aldeles populære blandt datidens teenagere. Med fildelingstjenesterne blev det nemt at downloade musik, og man kunne således let sammensætte sin personlige afspilningsliste, hvorfor CD’erne blev mere eller mindre overflødige. Tjenesterne var dog dybt ulovlige, da de på ingen måder overholdte ophavsretten, og der var således tale om piratkopiering. Fra nærmest den ene dag til den anden gik musikbranchen fra et økonomisk boom, hvor rekordstore indtjeninger var en del af branchens hverdag, til en dyb krise, hvor salget af CD’er styrtdykkede, og dermed ligeledes indtjeningen.
Daniel Ek og Martin Lorentzon
I 2006 begyndte Daniel Ek og hans partner Martin Lorentzon at udvikle musiktjenesten Spotify, som senere skulle vise sig at revolutionere musikbranchen, og derudover blive verdens største musikstreamingtjeneste. I oktober 2008 blev tjenesten lanceret, og der var fra start lagt op til en revolution af dimensioner. Tjenesten tilbød nemlig gratis og lovlig musik til hele verden, og var således et direkte modsvar til de ulovlige fildelingstjenester. Den nye tjeneste faldt i aldeles god jord hos musikbranchens mange parter, hvorfor de også valgte at licensere deres musik til netop Spotify. Det tætte samarbejde, med det svenske streaming-fænomen, skulle vise sig at have uvurderlig betydning for musikbranchen, og i 2016 kunne de atter fremvise økonomisk vækst, hvilket var første gang siden 1999. Den primære årsag til den økonomiske vækst var streaming, hvorfor Spotify havde en stor andel i denne vækst, og man må således sige, at tjenesten har hjulpet musikbranchen ud af en dyb krise. I takt med at Spotify, og lignende musikstreamingtjenester, er vokset, er mængden af piratkopieringer faldet støt, hvorfor revolutionen må anses som værende aldeles succesfuld.
Mdundo vil gøre Spotify kunsten efter
I dag, 12 år efter Spotifys lancering, er musiktjenesten Mdundo klar til at skabe en lignende revolution på det afrikanske kontinent. Den afrikanske musikindustri er fortsat præget af illegale services, men med Mdundos indtræden kan det måske være et spørgsmål om tid, før vi oplever en lignende revolution, som den vi allerede har set i den vestlige verden. Mdundo ønsker at gøre op med den enorme mængde piratkopieringer, som desværre fortsat finder sted i store dele af Afrika. Ikke nok med det ønsker teamet, bag tjenesten, også at gøre op med en af musikindustriens allerstørste stridigheder. Stridigheden om hvorledes sangskrivere, producere, kunstnere og skabere aflønnes. Flere kunstnere har de senere år kritiseret de forskellige musikstreamingtjenester, og har i samme ombæring udtrykt deres utilfredshed med aflønningen, som de bestemt ikke finder fair. I takt med streamingtjenesternes erobring af markedet, er der således opstået en klar stridighed mellem streamingtjenesterne og musikkens skabere, hvilket hverken er til fordel for den ene eller den anden part. Skal man tro Mdundos udmeldinger, vil de altså gøre op med denne stridighed.
“Mdundo is kicking music into the stratosphere by taking the side of the artist. Other mobile music services keep 85-90% of sales. What?!, Yes, the majority of the cash lands in the pockets of big telcos. Mdundo enables you to keep track of your fans and we split any revenue generated from the site fairly with the artists.” – Mdundo.com
Forretningsmodellen hos Mdundo
Det er tydeligt, at Mdundo har store ambitioner for fremtiden, og i forlængelse heraf er de bestemt heller ikke blege for at drage direkte paralleller til en af musikindustriens absolut største aktører. De omtaler nemlig sig selv som “Afrikas svar på Spotify”. Når man vælger, at drage direkte paralleller til en gigant som Spotify, må man forvente, at der rejser sig mange spørgsmål blandt omverdenen. Mdundos forretningsmodel er baseret på samme model, som de allerede eksisterende internationale streamingtjenester anvender, men er dog tilpasset de afrikanske forhold. Der er således tale om en aldeles gennemprøvet forretningsmodel, som dog samtidig adskiller sig fra potentielle konkurrenters, da den afrikanske tilpasning er et gennemgående tema i Mdundos forretningsmodel.
Afrikansk tilpasning er nøgleordet
Som nævnt er den afrikanske tilpasning af enorm betydning for Mdundos forretningsmodel. På denne måde forsøger de nemlig at differentiere deres platform fra potentielle konkurrenter. I Afrika høres musik mest via en mobiltelefon, men mobildata er dyrt, og mobiltelefonerne har typisk en relativ lav hukommelse. Som følge af den afrikanske tilpasning er Mdundo primært baseret på downloads, platformen er optimeret til mobiltelefoner og samtidig forbruger den kun begrænset data og hukommelse. Særligt det sidste punkt, forbruger begrænset data og hukommelse, er en måde hvorpå Mdundo virkelig formår at differentiere sig fra de øvrige internationale streamingtjenester, som forbruger relativt store mængder data og hukommelse.
Udgangspunktet for det afrikanske marked
- Afrikanere lytter oftest til musik via mobil.
- Det er relativt dyrt at købe mobildata i Afrika.
- Mobilerne i Afrika har typisk en lav hukommelse.
Den afrikanske tilpasning hos Mdundo
- Platformen er optimeret til mobiltelefoner.
- Tjenesten er primært baseret på downloads.
- Platformen forbruger begrænset data og hukommelse.
Konceptet hos Mdundo - Freemium og Premium
Hvad angår selve konceptet, har brugeren mulighed for at vælge mellem en såkaldt Freemium- og Premiumkonto. Førstnævnte er en gratis tjeneste, som er reklamefinansieret, hvilket bl.a. betyder at et downloadet musiknummer fra Mdundo vil indeholde en reklame på 5-10 sekunder, som afspilles inden det pågældende nummer. Premiumkontoen er derimod abonnementsbaseret, og er en tro kopi af den “klassiske” Premiumkonto, som vi allerede kender fra de veletablerede streamingtjenester, hvor brugeren undgår reklamespots m.m. Hidtil har Mdundo valgt at fokusere særligt på deres gratis tjeneste, Freemium, i et forsøg på at udbrede kendskabet til platformen. Deres primære indtægtskilde har således hidtil været reklamer. Dels i form af bannerreklamer, og dels i form af reklamer som afspilles lige inden musiknummeret. Selskabet har dog en stærk forventning om at ændre i den fremtidige forretningsmodel således, at den primære indtægtskilde, for fremtiden, bliver det abonnementsbaserede Premium-produkt. Overgangen til det abonnementsbaserede Premium-produkt skal ifølge selskabet i høj grad ske via partnerskaber med afrikanske teleselskaber. I takt med teleselskabernes stigende behov for at kunne tilbyde sine abonnenter andet end blot tale og data, vil Mdundo indgå aftaler om, at levere det abonnementsbaserede Premium-produkt til teleselskabets kunder. Mdundo har en forventning om at partnerskabet med teleselskaber vil blive en væsentlig indtjeningskilde fremadrettet, og de forventer allerede inden udgangen af 2020 at indgå det første partnerskab med et teleselskab i Tanzania, der har mere end 10 mio. abonnenter.
Aflønningen af kunstnere - en utraditionel vej
I modsætning til de veletablerede musikstreamingtjenester, som eksempelvis svenske Spotify, kinesiske Tencent og franske Deezer, har Mdundo valgt at gå en utraditionel vej, når det kommer til selve relationen mellem kunstneren og streamingtjenesten. Typisk er der en såkaldt mellemmand, i form af et pladeselskab eller en lignende lead-service, hvis formål er at udbrede kunstnerens musik på bedst mulig vis og dermed skabe værdi for kunstneren. I Afrika er det dog de færreste kunstnere, som har en kontrakt med et pladeselskab, hvorfor Mdundo har valgt at tilpasse deres platform, så de kan interagere direkte med kunstneren. På nuværende tidspunkt håndterer Mdundo 80.000 musikere direkte. Disse kunstnere har ind til videre uploadet cirka 200.000 musiknumre på platformen. Som tidligere nævnt ønsker Mdundo at gøre op med en af musikindustriens allerstørste stridigheder. Stridigheden om hvorledes sangskrivere, producere, kunstnere og skabere af musikken aflønnes. Med en, for branchen, utraditionel forretningsmodel, som samtidig er tilpasset de afrikanske forhold, har Mdundo mulighed for at håndtere kunstnere direkte, uden mellemmænd i form af pladeselskaber og andre lead-services, hvilket skal være med til at skabe en mere fair aflønning.
“En stor asset i Mdundo, er at vi håndterer 80.000 musikere direkte – Det vil sige, musikerne i Afrika er i stor udstrækning ikke organiseret under pladeselskaber, og det er også en af årsagerne til at man ikke ser markedet domineret af Spotify, Tencent og Deezer. Vi har brugt syv år på at bygge en relation op til 80.000 musikere – De uploader selv deres musik, vi betaler royalties til dem.” – Jesper Vesten Drescher, bestyrelsesformand og storaktionær i Mdundo.
Det danske islæt hos Mdundo
CEO og Co-founder Martin Møller Nielsen, er i dag 30 år gammel, og er bosat i den kenyanske hovedstad Nairobi, hvor Mdundo har sit hovedsæde. Det er nu otte år siden, at Martin Møller Nielsen skiftede de køligere breddegrader i Danmark ud med varmere himmelstrøg i det østlige Afrika. Det var dog langt fra planlagt, at opholdet skulle vare helt til nu. For omkring 10 år siden tog han til Afrika for at undervise i iværksætteri. Der var tale om et frivilligt arbejde, som varede i 4-6 uger henover sommerferien. Efter sommeropholdet i Afrika rejste han igen hjem til Danmark for at læse videre på sit studie. Kort tid efter stødte han dog på en dansk iværksætter, som ønskede at lave en tech-virksomhed i Afrika, hvilket inspirerede Martin Møller Nielsen i en sådan grad, at han valgte at pakke sin kuffert og flytte til Afrika. Foreløbigt i en planlagt periode på 6-9 måneder. I løbet af opholdet blev Mdundo etableret, og som Martin Møller Nielsen selv siger; “Det ene tog det andet, og pludselig havde vi et firma, og det var ikke til at komme hjem lige med det samme”. I dag, otte år efter etableringen af Mdundo, er Martin Møller Nielsen, som nævnt, fortsat bosat i den kenyanske hovedstad, og det lader bestemt ikke til, at han har fortrudt adresseændringen til de varmere himmelstrøg. Som en positiv konsekvens af den ultranære tilstedeværelse, har Martin Møller Nielsen fået et enormt kendskab til markedet, hvilket selvsagt anses som værende en klar fordel.
Ingen planer om et snarligt gensyn med Danmark
“Siden da er det bare blevet ved med at være spændende, der bliver ved med at være nye udfordringer, der bliver ved med at være god gang i den, og så længe det er tilfældet, så er jeg meget glad for at være her. (…) Jeg har været sindssygt heldig, fordi jeg er et sted jeg godt kan lide at bo, jeg synes der er lækkert at være, og der er et fedt miljø. (…) Det er et meget inspirerende miljø at være en del af. Og samtidig være så heldig at arbejde for en industri, som jeg faktisk altid godt har kunnet tænke mig at arbejde inden for, som er musikindustrien. Hvis vi dengang, for seks år siden (red. nu otte år siden), var startet med noget andet, så kan det godt være jeg var brændt ud hurtigere, og havde tænkt, jamen det her gider jeg ikke, eller jeg er ikke passioneret nok for det.” – Martin Møller Nielsen, CEO & Co-founder af Mdundo.
Danske investorer flokkes til projektet
Udover en dansk CEO er størstedelen af investorerne også danske, hvorfor en relativ stor andel af finansieringen ligeledes stammer fra Danmark. Det kan være svært at skaffe kapital i Afrika, særligt når beløbet overstiger 1-2 mio. kroner, hvorfor Mdundo fra start har valgt at trække på den danske relation. Allerede forinden børsnoteringen på First North havde selskabet formået at skaffe mere end 40 af de såkaldte business angels, som er investorer der investerer i unoterede virksomheder i de tidlige stadier. Det danske islæt med en dansk CEO og primært danske investorer, heriblandt bestyrelsesmedlem og storaktionær Jesper Vesten Drescher, har været udslagsgivende, og det er således også naturligt, at selskabet har valgt den danske børs, selvom fokusset er i Afrika. Siden starten af 2020 har Mdundo forberedt sig på børsnoteringen, som fandt sted for cirka en måned siden. Selskabet ligger ikke skjul på at væksten er altafgørende for fremtiden, hvorfor investeringerne hidtil er blevet brugt på netop vækst. Det er samtidig planen, at den nye kapital fra børsnoteringen ligeledes skal anvendes på at skabe yderligere vækst.
Overtegnet med mere end 111 procent
Mdundo udstedte fire millioner aktier til en udbudspris på 10 kroner stykket. Emissionsbeløbet var således 40 mio. kroner, men efter tegningsperiodens udløb, fredag den 28. august, var resultatet langt højere. Selskabet var blevet overtegnet med hele 111 procent, og det var således tydeligt, at investorerne fandt investeringscasen yderst attraktiv. Selskabet modtog tegninger fra 2.914 investorer, som tilsammen ønskede at købe intet mindre end 8.428.731 aktier, hvilket var mere end det dobbelte af den udstedte mængde. Med en samlet værdi på over 84 mio. kroner var beløbet over dobbelt så højt som det oprindelige emissionsbeløb på 40 mio. kroner. Som følge af den massive overtegning måtte selskabet i gang med en såkaldt allokering, hvor de udstedte aktier blev fordelt på følgende måde.
- Investorer med tegninger for DKK 250.000 eller derover er tildelt aktier efter individuel behandling.
- Investorer med tegninger for DKK 5.000-250.000 er hver tildelt 500 aktier samt 28,4 % af ordren, der overstiger 500 aktier.
- Investorer med tegninger for DKK 5.000 eller mindre er ikke tildelt nogen aktier.
“Vi mente, at selskabet var så attraktivt for investorer, at vi fortsatte rejsen og forberedelserne mod First North trods corona. At aktiemarkedet nu er kommet tilbage til samme niveau som før corona og ser rigtig godt ud, samt der har været en lang række succesfulde IPO’er på First North i forsommeren, kunne vi ikke have forudset. Vi troede på vores egen case.” – Jesper Vester Drescher, bestyrelsesformand og storaktionær i Mdundo.
Første dag på Børsen for Mdundo
Med en overtegning på 111 procent var der lagt op til en positiv kursudvikling på første handelsdag. Dette var dog ikke tilfældet, da Mdundo blev børsnoteret fredag den 4. september. Lukkekursen efter den første handelsdag var nemlig 9,55 kroner. Dette overraskede en del, eftersom interessen for selskabet tydeligvis var stor, da det blev overtegnet med 111 procent i tegningsperioden. Det generelle billede for selskabets første måned på First North, har været præget af en volatil periode, hvor aktien har haft svært ved at holde den oprindelige udbudspris på 10 DKK. Kursen har sågar været nede med næsten 25 procent, men har samtidig været oppe på 10,50 DKK. Tirsdag den 6. oktober var lukkekursen 9,30 DKK, og når man ser tilbage på historikken for den seneste uge, lader det til, at aktien har fundet et foreløbigt niveau på 9,00-9,95 DKK. Aktien er dog yderst volatil, og det er således ikke unormalt at se daglige kursændringer på op til 10 procent.
En indsigt i det afrikanske marked
FN’s Befolkningsfond, UNFPA, har tidligere udtalt, at flere afrikanske lande er på vej mod en demografisk dividende, der kan gøre dem til vækstøkonomier. En udvikling som vi tidligere har set i Østasien, hvor årlige vækstrater på 10 procent og derover har været mere eller mindre normalt. I en længere årrække har flere afrikanske lande haft en rekordstor økonomisk vækst, og store dele af kontinentet spås således en lysere fremtid. Som følge heraf er det bestemt ikke usandsynligt, at Afrika inden for de kommende år vil overhale Asien, som de seneste mange år har været kendt for at være det kontinent i verden, der har haft den højeste vækstrate. Det er dog samtidig vigtigt at understrege, at det afrikanske kontinent fortsat er plaget af sult, hungersnød og uroligheder, hvorfor udviklingen i den afrikanske økonomi sættes i perspektiv. På den ene side har vi lande, der oplever relativt store økonomiske vækstrater, og på den anden side har vi lande, der fortsat er plaget af sult, hungersnød og krig. De afrikanske landes økonomier har udviklet sig vidt forskelligt, og som følge heraf er der selvsagt store forskelle på de økonomiske forhold i de enkelte lande og på tværs af kontinentets grænser. Tager man det afrikanske kontinent, er der arealmæssigt plads til hele USA, Kina og Europa. Det er således umuligt at tale om én samlet økonomi, eftersom den består af mange enkeltstående økonomier, hvorfor det er yderst vanskeligt, om end ikke umuligt, at tegne et entydigt billede af den afrikanske økonomi.
Mdundo satser på markedet syd for Sahara
Mdundos helt store markedsfokus er Afrika syd for Sahara, som kulturelt adskiller sig fra landene nord for Sahara. Som tidligere nævnt er hovedsædet i den kenyanske hovedstad, Nairobi, som er placeret i den østlige del af Afrika, hvorfor det primære marked hidtil har været Kenya samt Tanzania og Uganda. Den dag i dag opererer selskabet i 15 forskellige lande, men har på nuværende tidspunkt kun kommercielle aktiviteter i Kenya og Tanzania. Frem mod medio 2022 forventes det, at selskabet vil ekspandere til yderligere seks lande. Det forventes ligeledes, at de kommercielle aktiviteter udbredes til yderligere tre lande, så de i 2022 når op på fem lande. Ifølge selskabet repræsenterer de omtalte lande cirka 149 mio. potentielle brugere og et samlet reklamemarked på cirka 1,6 mia. kr.
Vækst i antallet af brugere
Tilbage i 2017 havde Mdundo cirka 1,2 mio. brugere, og dette tal er i dag steget til 5 mio. månedlige aktive brugere. Halvdelen af disse er fra Østafrika. I 2021 forventes antallet af brugere at stige til 8,5 – 9 mio. månedlige brugere, og et år senere forventes dette tal at være fordoblet. Antallet af månedlige brugere, i og uden for Afrika, vil således i 2022 være steget til cirka 18 mio. På trods af at det store markedsfokus er Afrika syd for Sahara, forventer selskabet, at andelen af månedlige brugere uden for Afrika vil udgøre cirka 1 mio. inden for de næste to år. Selv uden for Afrika er der stor interesse for at lytte til Afrikansk musik, og de internationale brugere vil således på sigt udgøre en væsentlig indtægtskilde.
Er Mdundo en god investering?
Hvorvidt Mdundo er en god investering, er op til den enkelte investor at vurdere. Helt generelt kan der ikke herske den store tvivl om, at Mdundo opererer på et yderst interessant marked med et enormt potentiale. Vi har dog valgt at påpege fire faldgruber, som du med fordel kan tage til efterretning, hvis du overvejer at investere i Mdundo. Det er vigtigt at understrege, at vi med nedenstående punkter ikke konkluderer hvorvidt Mdundo er en god investering eller ej. Vi forsøger i stedet at nuancere din egen vurdering af selskabet, ved at fremhæve fire punkter, som vi mener er særligt relevante i vurderingen af Mdundo som investeringscase.
1) En hidtil negativ pengestrøm
Den negative pengestrøm er bestemt ikke nogen overraskelse, da selskabet fortsat befinder sig på et tidligt stadie, hvor al kapital er gået til ekspansion. Det primære fokus har været på “Freemium-konceptet”, hvorfor den primære indtægtskilde hidtil har været reklameindtægter. På trods af at den negative pengestrøm ikke er overraskende, er det nærliggende at forholde sig kritisk til fremtiden. Hvis vi kigger på giganten Spotify, har de siden deres lancering i 2008, kun formået at fremvise to positive kvartalsregnskaber. Dette vidner således om en branche, hvor konkurrencen er aldeles hård.
2) Et kontinent med ustabile forhold
Historisk set har det afrikanske kontinent været præget af ustabile forhold, hvor særligt de politiske har været af stor betydning for kontinentets udvikling. På trods af at flere afrikanske lande har fået bedre styr på særligt de politiske forhold, skal man bestemt ikke undervurdere de store spændinger, som fortsat ulmer på tværs af de afrikanske lande og kontinentets grænser.
3) Den reelle købekraft
På trods af at flere afrikanske lande de seneste år har oplevet store økonomiske vækstrater, er man nødt til at sætte spørgsmålstegn ved den afrikanske forbruger og den reelle købekraft. Flere afrikanske individer har som følge af den økonomiske udvikling opnået en højere grad af velstand. Spørgsmålet er dog imidlertid, hvorvidt den reelle købekraft er stærk nok til, at den afrikanske forbruger vil bruge penge på et musikstreaming-abonnement. Samtidig skal vi huske, at mængden af piratkopieringer har været enorm de seneste mange år, og man kan således så tvivl om hvorvidt det er muligt at komme dette fænomen til bunds. Mdundo vil tilbyde et produkt, som er i langt højere kvalitet end alternativet, i form af ulovlige fildelingstjenester, men er dette nok til at få den enkelte afrikaner til at betale for en musiktjeneste? Dette er det helt store spørgsmål.
4) Potentielle konkurrenter
Tidligere på året annoncerede Apple at deres musiktjeneste, Apple Music, ville være tilgængelig i yderligere 52 lande globalt, heriblandt fire nye lande i Afrika. Dermed er Apple Music nu tilgængelig i 17 afrikanske lande. Apple har således styrket deres position, og er bestemt klar til at tage kampen op mod Mdundo. Som følge af Apples oprustning er det bestemt ikke utænkeligt at andre veletablerede musikstreamingtjenester, som eksempelvis Spotify, vil kigge nærmere på og genoverveje det afrikanske marked, og forsøge at forstærke deres position. Udover de store internationale selskaber findes der rundt omkring i Afrika også andre små startups, som minder om Mdundo. Billedet af det afrikanske marked er aldeles broget, da der findes mange forskellige aktører, men samtidig er der endnu ikke nogen dominerende aktør, hvorfor Mdundo bestemt har en chance. Samtidig skal man huske, at Mdundo fra start har arbejdet på at skabe en nær relation til de afrikanske musikere, hvilket kan vise sig at blive udslagsgivende, når det fremtidige regnskab skal gøres op.