Det amerikanske præsidentvalg 2020
Det amerikanske præsidentvalg står for døren. Tirsdag den 3. november 2020 skal amerikanerne til stemmeurnerne for at vælge landets næste præsident. Valget står mellem republikaneren Donald Trump og den demokratiske udfordrer Joe Biden. Vi er for længst trådt ind i valgets afgørende fase, og om få dage kender vi resultatet. Vi ser nærmere på de to præsidentkandidater, de politiske forskelle, og indflydelsen på det globale aktiemarked.
Verdens største økonomi
USA er verdens suverænt største økonomi. En opgørelse fra 2019 viser, at landet har en BNP på intet mindre end 134.231 milliarder danske kroner. Dette svarer til hele 24,4 procent af den globale økonomi. Til sammenligning blev Danmarks BNP opgjort til 2.185 milliarder danske kroner. Den amerikanske BNP er altså cirka 61 gange større end den danske. Alene af den grund er det aldeles interessant, hvem der kommer til at løbe med sejren og dermed nøglerne til Det Hvide Hus. Samtidig er det værd at nævne, at det amerikanske aktiemarked udgør cirka halvdelen af værdien af verdens samlede aktiemarked. Som følge heraf er det ikke nogen overraskelse, at det amerikanske aktiemarked suverænt bestemmer retningspilen for de forskellige børser verden over. Så på trods af at din portefølje måske består af en relativ lille andel af amerikanske aktier, kan det amerikanske valg altså fortsat have enorm betydning for dine investeringer.
Præsidentvalg præget af en hård tone
De politiske debatter, som afholdes inden et præsidentvalg, har til hensigt at oplyse de amerikanske vælgere, og dermed gøre dem klogere på de to kandidater og deres politiske overbevisning. På denne måde skulle det gerne blive lettere for den amerikanske vælger, når krydset skal sættes i stemmeboksen. Debatterne under den amerikanske valgkamp 2020 har dog været præget af en aldeles hård tone, hvor der i vidt udstræk har været større fokus på at nedgøre modparten fremfor den konkrete politik. Dette så vi særligt under den første tv-debat, i slutningen af september i staten Ohio, hvor konstante afbrydelser og spydige kommentarer løb med overskrifterne.
“I’ve done more in 47 months, than you did in 47 years.” – Donald Trump, amerikansk præsident.
“Will you shut up mann? This is so unpresidential.” – Joe Biden, præsidentkandidat.
“I don’t want to pay tax. Before I came here, I was a private developer, I was a private business people. Like every other private person, unless they’re stupid, they go through the laws, and that’s what it is.” – Donald Trump, amerikansk præsident.
Tv-duel med en tiltrængt substans
Substansen i den sidste duel var aldeles tiltrængt, og de amerikanske vælgere fik endelig en gylden mulighed for at blive klogere på de store politiske forskelle. Når man skal evaluere på de seneste ugers debatter er der særligt to konkrete emner, som vejer særligt tunge, set ud fra aktiemarkedets synspunkt, og som viser de klare skel mellem de to kandidater. Spørgsmål vedrørende skat og den grønne omstilling. Samtidig må vi naturligvis ikke glemme spørgsmålene omhandlende håndteringen af coronapandemien, som selvsagt har været af enorm betydning for debatten. Joe Biden har hele vejen igennem kritiseret Donald Trump for selve håndteringen af pandemien, og samtidig har Donald Trump forsøgt at berolige den amerikanske befolkning ved at nedtone faren af denne. Vi vælger dog ikke at gå yderligere i dybden med dette, da det er svært at dække de konkrete forskelle. Samtidig må man forvente at pandemien kommer til at have en mindre påvirkning på aktiemarkedet, når der først findes en vaccine eller effektiv behandlingsform.
Ekspansiv eller kontraktiv finanspolitik
Hvad angår emnet for skat, har Joe Biden udtalt, at han vil afskaffe halvdelen af de skattelettelser, som Donald Trump har indført i løbet af sit præsidentembede. Trump har blandt andre indført en lavere selskabsskat, som på det føderale niveau er blevet nedsat fra 35- til 21 procent. Formålet med den lavere selskabsskat var at undgå, at amerikanske virksomheder skulle sende yderligere kapital og produktion til udlandet. Samtidig gav den nye reform, som blev gennemført i slutningen af 2017, skattelettelser til langt de fleste amerikanere. Reformen blev således også omtalt som værende den største i USA’s skattesystem siden 1980’erne. På trods af at Donald Trump har indført skattelettelser, som tilsyneladende tilgodeser de fleste amerikanere, har Trumps skattepolitik mødt stor kritik på sin vej. Flere økonomiske eksperter mener nemlig, at de mange skattelettelser favoriserer de absolut rigeste i samfundet, og derudover mener de, at skattelettelserne er lavet uden hensynstagen til den økonomiske finansiering.
Store uenigheder om den grønne omstilling
Til COP21 i Paris i december 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention, UNFCCC, en juridisk bindende klimaaftale – Parisaftalen. Da aftalen blev indgået var det Barack Obama, som sad på præsidentposten, og her meddelte den daværende præsident, at USA ville sænke CO2-udslippet med 26-28 procent inden 2025. Samtidig ville USA betale tre milliarder amerikanske dollars inden 2020 til klimastøtte til verdens fattigste lande. Donald Trump var dog ikke særligt begejstret for aftalen, og de dertilhørende forpligtelser, hvorfor han også allerede under valgkampen i 2016 lovede at trække USA ud af Paris-aftalen, hvis han endte med at vinde valget over konkurrenten Hillary Clinton. Donald Trump vandt som bekendt valget i 2016, og 132 dage efter indsættelsen i Det Hvide Hus, holdte den nye præsident en tale, hvori han officielt annoncerede, at han ville trække USA ud af den globale klimaaftale.
USA står til at forlade den globale klimaaftale
Mandag den 4. november 2019 blev FN oplyst, at USA har trukket sig fra den globale klimaaftale, som blev vedtaget i den franske hovedstad i december 2015. Den officielle dato for USA’s udtrædelse er dermed fastsat til onsdag den 4. november 2020.
“On these issues and so many more, we’re following through on our commitments. And I don’t want anything to get in our way. I am fighting every day for the great people of this country. Therefore, in order to fulfill my solemn duty to protect America and its citizens, the United States will withdraw from the Paris Climate Accord (…) But we will start to negotiate, and we will see if we can make a deal that’s fair. And if we can, that’s great. And if we can’t, that’s fine.” – Donald Trump, amerikansk præsident.
Joe Bidden med en grønnere agenda
Joe Biden har af flere omgange erklæret, at han støtter, at USA igen tilslutter sig Parisaftalen. Blandt andet som følge heraf er det tydeligt, at Biden har en langt grønnere dagsorden sammenlignet med Donald Trump, der af flere omgange har betvivlet de primære årsager til klimaforandringer. Som konsekvens heraf har Trump ikke haft det store fokus på grønne og klimavenlige alternativer. Trump har, i løbet af sit embede, gjort det klart, at det er vigtigere at skabe fremgang i produktionsindustrierne. Denne fremgang skal blandt andet ske på baggrund af virksomheders adgang til billige energikilder. Hvad enten der er tale om kul, olie, gas, sol, vind eller atomkraft. Ifølge Trump skal USA føre den energi- og klimapolitik, der bedst tjener landets interesser. Samtidig har han også afvist at indføre skatteincitamenter, eller investere, med det formål at fremme den grønne omstilling. Står det til Joe Biden, skal der foretages massive statslige investeringer i netop bæredygtige alternativer. Ifølge Biden ønsker han at investere op mod 1,7 milliarder amerikanske dollars over de kommende 10 år. Investeringer i grøn energi, energieffektivitet og grøn infrastruktur står således højt på Joe Bidens dagsorden.
Spørgsmålet om finanspolitik og den grønne omstilling
Joe Biden ønsker at tilbagerulle halvdelen af Donald Trumps skattelempelser, og derudover ønsker han at investere op mod 1,7 milliarder amerikanske dollar i den grønne omstilling over de kommende 10 år. Trump ønsker derimod at fastholde den ekspansive finanspolitik og føre en energi- og klimapolitik der, ifølge ham, tjener landets interesser. Det er således ifølge Trump af mindre betydning, hvorvidt energien kommer fra fossile eller vedvarende energikilder.
Hvordan påvirkes aktiemarkedet af præsidentvalget?
Joe Bidens planer for den grønne omstilling er naturligvis en stor fordel for virksomheder med et særligt fokus på bæredygtighed. Det er således nærliggende at tilvælge virksomheder med denne profil, hvis Biden ender med at trække det længste strå. Samtidig er det også værd at pointere de to kandidaters syn på frihandel og international samhandel. De seneste fire år har budt på en aldeles konsekvent “America-first-retorik”. Dette har blandt andet skabt spændinger mellem USA og Kina, og handelskrige har således været en mere eller mindre fast bestanddel af det interne forhold. Umiddelbart er Joe Biden i højere grad indstillet på frihandel og international samhandel. Dette vil potentielt styrke virksomheder med fokus på eksport og aktiviteter i udlandet. Som nævnt af flere omgange ønsker Joe Biden ydermere at fjerne halvdelen af Donald Trumps skattelempelser. Heriblandt selskabsskatten som han ønsker at hæve til 28 procent. De annoncerede skattestigninger kan i værste fald gå ud over virksomhedernes indtjeningsevne, og dermed også få direkte indflydelse på aktiemarkedets værdistigninger.
Fordele og ulemper ved begge kandidater
Når man kigger på de to præsidentkandidater, er der både fordele og ulemper forbundet visionerne for fremtidens USA. Dette gælder også med udgangspunkt i aktiemarkedets perspektiv. Donald Trump har været præsident siden 2016, og vi er således i vidt udstræk bekendt med hans politik, samt måden hvorpå han leder et land. Hvorvidt man er tilhænger af hans fremførte politik, samt hans væsen, er naturligvis et personligt anliggende, men vi kan i hvert fald ikke længere blive overrasket over hans politik, med mindre han ændrer sin politiske kurs radikalt. Dette lader dog til at være højest usandsynligt. På den anden side har vi Joe Biden, som har begået sig på den politiske scene i mere end 40 år. På trods af dette opstår der fortsat spørgsmål vedrørende den politiske kurs, og det kan således være svært at gennemskue, hvad man egentlig får ved at stemme på Joe Biden. De fleste af hans mærkesager fremstår klare og entydige, men samtidig fremgår der fortsat uklarheder, hvad angår de øvrige politiske punkter.
Det politiske system i USA
Uanset hvem der vinder posten som USA’s næste præsident skal vi huske, at det politiske system i USA også består af en kongres. Kongressen er den lovgivende forsamling, og består af to kamre, i form af Senatet, som har 100 medlemmer, samt Repræsentanternes Hus, som har 435 medlemmer. Sammensætningen af kongressen har stor betydning for præsidentens reelle muligheder for at gennemføre sin politik. Det er således en klar fordel, hvis begge kamre har et flertal fra samme parti som den siddende præsident. Hvis dette er tilfældet, er det langt lettere for præsidenten at udøve sin magt.
Coronapandemiens effekt på valgresultatet
Som følge af den hærgende coronapandemi forventes en relativ stor andel brevstemmere, hvorfor det bestemt ikke er usandsynligt, at vi må væbne os med stor tålmodighed. Erklæringen af den endelige vinder kan således trække ud i flere dage og måske sågar uger. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at man som investor gerne vil have en hurtig afklaring på valgets resultat. Dette scenarie lægger dog ikke ligefrem i kortene. Det er således nærliggende, at vi i tiden omkring og dagene efter valget vil kunne opleve uforklarlige udsving i aktiekurserne, som følge af en øget usikkerhed, skabt på baggrund af det manglende valgresultat. Samtidig har Donald Trump også udtalt, at han vil sætte spørgsmålstegn ved valgets gyldighed, hvis det ender med et snævert nederlag. Dette kan således være med til at skabe yderligere usikkerhed, og dermed have direkte indflydelse på aktiemarkedet.
Det amerikanske præsidentvalg skaber uro
Historisk set skaber det amerikanske præsidentvalg altid uro på aktiemarkedet. I hvert fald i ugerne op til og ugerne efter et præsidentvalg. Herefter fordriver uroen som oftest, og aktiemarkedet finder et mere stabilt niveau. Dette års præsidentvalg er bestemt ikke nogen undtagelse, og forventningen om et yderst volatilt marked har da også vist sig at holde stik i ugerne op til valget. Når den endelige afgørelse forelægger er det nærliggende at tro, at aktiemarkedet vil finde et mere stabilt niveau. Uvisheden erstattes med vished, og investorerne kan igen begynde at handle på baggrund af økonomiske nøgletal og de politiske forhold.
Har aktiemarkedet en favorit?
Vi er kommet til det helt centrale spørgsmål; Gør det virkelig en forskel for aktiemarkedet, hvem der sidder som præsident, og har aktiemarkedet således en favorit? For at finde svar herpå kan vi med fordel kigge nærmere på en analyse udarbejdet af Nykredit. I den udarbejdede analyse har chefstrateg Frederik Engholm, sammen med sit team, kigget på data for de sidste 50 år for at se, hvordan markedet opfører sig i valgår kontra øvrige år. Derudover har de kigget på handelsdagene før og efter et præsidentvalg med henholdsvis en demokratisk og en republikansk vinder.
“Analysen viser, at aktier i gennemsnit er steget fra årets start og frem mod valget, og at der er en lille tendens til, at demokratiske vindere giver et fald på aktiemarkedet på helt kort sigt. Forskellen på de to fløje udlignes dog på cirka otte uger.” – Frederik Engholm, chefstrateg hos Nykredit.
En svag forhåndsfavorit
Vi kan måske ikke ligefrem konkludere, at aktiemarkedet har en decideret favorit. Generelt er der dog en tendens til, at markedet responderer positivt på initiativer, der understøtter færre reguleringer og lavere beskatninger, hvilket gør det relativt nemmere at drive virksomhed. Netop disse initiativer kommer som oftest fra republikanerne, og man kan således i en vis grad hævde, at aktiemarkedet har en svag forhåndsfavorit i form af den amerikanske højrefløj.
Historiske krisetider peger på demokratisk præsident
Den historiske kontekst kan måske gøre os klogere på den endelige vinder af det forestående præsidentvalg. Nedenstående punkter markerer nemlig nogle af de største økonomiske kriser og recessioner i nyere tid. Vi ser her på henholdsvis Krakket på Wall Street, 2. Verdenskrig, De første år af efterkrigstiden, Den Kolde Krig, Oliekrisen, Black Monday, Dot-com-boblen og Finanskrisen. Det bemærkelsesværdige ved disse markeringer er den bagvedliggende tendens. Når USA befinder sig i en økonomisk krise eller recession, er der en klar tendens til, at den amerikanske befolkning stemmer demokratisk fremfor republikansk. Med tanke på denne tendens og den nuværende usikkerhed, som følge af den hærgende coronapandemi, er det nærliggende at tro, at amerikanerne vil vælge den demokratiske kandidat Joe Biden. Men hvad siger de seneste meningsmålinger?
1932: Franklin D. Roosevelt – Krakket på Wall Street
1940: Franklin D. Roosevelt – 2. Verdenskrig
1948: Harry S. Truman – De første år af efterkrigstiden
1960: John F. Kennedy – Den Kolde Krig
1976: Jimmy Carter – Oliekrisen
1988: George H.W. Bush – Black Monday
2000: George W. Bush – Dot-com-boblen
2008: Barack Obama – Finanskrisen
2020: Donald Trump eller Joe Biden – Coronakrisen
Hvad siger meningsmålingerne?
Skal man tro de dugfriske meningsmålinger ender Joe Biden med at vinde det amerikanske præsidentvalg. Den omtalte historiske tendens, ser således ud til at holde stik endnu en gang. Det er naturligvis vigtigt at pointere, at der udelukkende er tale om en tendens, som er baseret på overordnede iagttagelser. Samtidig må vi heller ikke glemme, at samme scenarie udspillede sig op til præsidentvalget i 2016, hvor demokraten Hillary Clinton tabte valget til Donald Trump på trods af stærke meningsmålinger. Samtidig fik Hillary Clinton flest stemmer, men på trods af dette tabte hun altså valget. Dette skyldes det amerikanske valgsystem – The Winner Takes It All.
