Det amerikanske præsidentvalg 2020

Det amerikanske præsidentvalg står for døren. Tirsdag den 3. november 2020 skal amerikanerne til stemmeurnerne for at vælge landets næste præsident, hvor valget står mellem republikaneren Donald Trump og den demokratiske udfordrer Joe Biden. Vi er for længst trådt ind i valgets afgørende fase, og om få dage kender vi resultatet, men inden da, er det tid til at tage et nærmere kig på de to præsidentkandidater – Hvad er de politiske forskelle? Og hvordan kommer præsidentvalget til at påvirke aktiemarkedet?

USA er verdens største økonomi

USA er verdens suverænt største økonomi med en samlet BNP på intet mindre end 134.231 milliarder danske kroner. BNP’en, som blev opgjort i 2019, udgør således hele 24,4 procent af den globale økonomi. Til sammenligning blev Danmarks BNP opgjort til 2.185 milliarder danske kroner, og andelen er således blot 0,4 procent. Den amerikanske BNP er altså cirka 61 gange større end den danske. Alene af den grund er det aldeles interessant, hvem der kommer til at løbe med sejren og dermed nøglerne til Det Hvide Hus. Samtidig er det værd at nævne, at det amerikanske aktiemarked udgør cirka halvdelen af værdien af verdens samlede aktiemarked. Som følge heraf er det ikke nogen overraskelse, at det amerikanske aktiemarked suverænt bestemmer retningspilen for de forskellige børser verden over. Så på trods af at din portefølje måske består af en relativ lille andel af amerikanske aktier, kan det amerikanske valg altså fortsat have enorm betydning for dine investeringer.

Landes BNP, 2019, i milliarder kroner – Omregnet ved dollarkurs 6,28.
Kilde: Verdensbanken.

Donald Trump eller Joe Biden?

De politiske debatter, som afholdes inden et præsidentvalg, har til hensigt at oplyse de amerikanske vælgere, og dermed gøre dem klogere på de to kandidater og deres politiske overbevisning. På denne måde skulle det gerne blive lettere for den amerikanske vælger, når krydset skal sættes i stemmeboksen. Debatterne under den amerikanske valgkamp 2020 har dog været præget af en aldeles hård tone, hvor der i vidt udstræk har været større fokus på at nedgøre modparten fremfor den konkrete politik. Dette så vi særligt under den første tv-debat, i slutningen af september i staten Ohio, hvor konstante afbrydelser og spydige kommentarer løb med overskrifterne.

“I’ve done more in 47 months, than you did in 47 years.” – Donald Trump, amerikansk præsident.

“Will you shut up mann? This is so unpresidential.” – Joe Biden, præsidentkandidat.

“I don’t want to pay tax. Before I came here, I was a private developer, I was a private business people. Like every other private person, unless they’re stupid, they go through the laws, and that’s what it is.” – Donald Trump, amerikansk præsident.

Torsdag den 22. oktober, lokal tid, deltog de to præsidentkandidater i den sidste direkte tv-duel inden valget den 3. november. De to kandidaters agenda var aldeles ændret, og det var til tider svært at tro, at det var de samme personer, som havde deltaget i den første duel. Forskellen på den første og sidste tv-debat var nemlig enorm. De konstante afbrydelser og spydige kommentarer var i høj grad erstattet med en politisk debat med substans, som var de to præsidentkandidater værdig. Den sidste duel, i staten Tennessee, bød på to meget forskellige visioner for USA. De politiske forskelle på Donald Trump og Joe Biden var således klare for enhver. Amerikanerne har tidligere efterspurgt en politisk debat med substans, hvor de to kandidaters visioner fremlægges på en klar og entydig måde, og netop denne efterspørgsel formåede de to præsidentkandidater til dels at imødekomme under den sidste tv-duel.

Tv-duel med tiltrængt substans

Substansen i den sidste duel var aldeles tiltrængt, og de amerikanske vælgere fik endelig en gylden mulighed for at blive klogere på de store politiske forskelle. Når man skal evaluere på de seneste ugers debatter er der særligt to konkrete emner, som vejer særligt tunge, set ud fra aktiemarkedets synspunkt, og som viser de klare skel mellem de to kandidater. Spørgsmål vedrørende skat og den grønne omstilling. Samtidig må vi naturligvis ikke glemme spørgsmålene omhandlende håndteringen af coronapandemien, som selvsagt har været af enorm betydning for debatten. Joe Biden har hele vejen igennem kritiseret Donald Trump for selve håndteringen af pandemien, og samtidig har Donald Trump forsøgt at berolige den amerikanske befolkning ved at nedtone faren af denne. Vi vælger dog ikke at gå yderligere i dybden med dette, da det er svært at dække de konkrete forskelle. Samtidig må man forvente at pandemien kommer til at have en mindre påvirkning på aktiemarkedet, når der først findes en vaccine eller effektiv behandlingsform.

Ekspansiv finanspolitik eller ej?

Hvad angår emnet skat, har Joe Biden udtalt, at han vil afskaffe halvdelen af de skattelettelser, som Donald Trump har indført i løbet af sit præsidentembede. Trump har blandt andet indført en lavere selskabsskat, som på det føderale niveau er blevet nedsat fra 35 til 21 procent – Formålet med den lavere selskabsskat var at undgå, at amerikanske virksomheder skulle sende yderligere kapital og produktion ud af landet. Samtidig gav den nye reform, som blev gennemført i slutningen af 2017, skattelettelser til langt de fleste amerikanere. Reformen blev således også omtalt som værende den største i USA’s skattesystem siden 1980’erne. På trods af at Donald Trump har indført skattelettelser, som tilsyneladende tilgodeser de fleste amerikanere, har Trumps skattepolitik mødt stor kritik på sin vej. Flere økonomiske eksperter mener nemlig, at de mange skattelettelser favoriserer de absolut rigeste i samfundet, og derudover mener de, at skattelettelserne er lavet uden hensynstagen til den økonomiske finansiering.

Den grønne omstilling - Store uenigheder

Til COP21 i Paris i december 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention, UNFCCC, en juridisk bindende klimaaftale – Parisaftalen. Da aftalen blev indgået var det Barack Obama, som sad på præsidentposten, og her meddelte den daværende præsident, at USA ville sænke CO2-udslippet med 26-28 procent inden 2025. Samtidig ville USA betale tre milliarder amerikanske dollars inden 2020 til klimastøtte til verdens fattigste lande. Donald Trump var dog ikke særligt begejstret for aftalen, og de dertilhørende forpligtelser, hvorfor han også allerede under valgkampen i 2016 lovede at trække USA ud af Paris-aftalen, hvis han endte med at vinde valget foran konkurrenten Hillary Clinton. Donald Trump vandt som bekendt valget i 2016, og 132 dage efter indsættelsen i Det Hvide Hus, holdte den nye præsident en tale, hvori han officielt annoncerede, at han ville trække USA ud af den globale klimaaftale.

“On these issues and so many more, we’re following through on our commitments.  And I don’t want anything to get in our way.  I am fighting every day for the great people of this country.  Therefore, in order to fulfill my solemn duty to protect America and its citizens, the United States will withdraw from the Paris Climate Accord (…) But we will start to negotiate, and we will see if we can make a deal that’s fair.  And if we can, that’s great.  And if we can’t, that’s fine.” – Donald Trump, amerikansk præsident.

Mandag den 4. november 2019 blev FN oplyst, at USA har trukket sig fra den globale klimaaftale, som blev vedtaget i den franske hovedstad i december 2015. Den officielle dato for USA’s udtrædelse er dermed fastsat til onsdag den 4. november 2020. Altså dagen efter det kommende præsidentvalg. Joe Biden har af flere omgange erklæret, at han støtter, at USA igen tilslutter sig Parisaftalen, hvorfor det i princippet kan ende med at USA slet ikke forlader aftalen. Ender Joe Biden med at vinde valget kan han teoretisk set nå at ændre beslutningen om USA’s udtrædelse, da fristen altså løber til den 4. november. Dette scenarie er dog usandsynligt, eftersom vi med en vis sandsynlighed kan komme til at vente i flere dage, før der bliver erklæret en endelig vinder. Årsagen hertil er forventningen om en relativ stor andel brevstemmere, som er en direkte konsekvens af coronapandemien.

Det er tydeligt at Joe Biden har en langt grønnere dagsorden, og man fristes næsten til at sige, at Donald Trump slet ikke har en grøn dagsorden. Trump har nemlig af flere omgange, i løbet af sit embede, udtalt at noget af det vigtigste er at skabe fremgang i produktionsindustrierne i USA. Denne fremgang skal blandt andet ske ved at sikre amerikanske virksomheder adgang til billig energi, hvad enten der er tale om kul, olie, gas, sol, vind eller atomkraft. Ifølge Trump skal USA føre den energi- og klimapolitik, der bedst tjener landets interesser. Samtidig har han også afvist at indføre skatteincitamenter eller investere med det formål at fremme den grønne omstilling. Joe Biden ønsker derimod at foretage massive statslige investeringer i den grønne omstilling, og bruge op mod 1,7 millarder amerikanske dollars over de kommende 10 år. Investeringer i grøn energi, energieffektivitet og grøn infrastruktur står således højt på Bidens dagsorden.

Hvordan påvirkes aktiemarkedet af præsidentvalget?

Joe Biden ønsker at tilbagerulle halvdelen af Donald Trumps skattelempelser, og derudover ønsker han at investere op mod 1,7 milliarder amerikanske dollar i den grønne omstilling over de kommende 10 år. Donald Trump ønsker derimod at fastholde den ekspansive finanspolitik, og derudover føre en energi- og klimapolitik der, ifølge ham, tjener landets interesser. Det er således ifølge Trump af mindre betydning, hvorvidt energien kommer fra kul, olie, gas, sol, vind eller atomkraft.

Det er tydeligt, at de to kandidater er aldeles uenige, hvad angår emnerne skat og grøn omstilling. Spørgsmålet er dog; Hvordan kommer præsidentvalget til at påvirke aktiemarkedet? Joe Bidens planer for den grønne omstilling er naturligvis en stor fordel for virksomheder med et særligt fokus på bæredygtighed, hvorfor en grønnere og mere bæredygtig portefølje virker nærliggende, hvis Biden ender med at trække det længste strå. Samtidig er det også værd at pointere de to kandidaters syn på frihandel og international samhandel. De seneste fire år har budt på en aldeles konsekvent “America-first-retorik”, hvilket blandt andet har skabt spændinger mellem USA og Kina, og handelskrige har således været en mere eller mindre fast bestanddel af det interne forhold. Joe Biden lader umiddelbart til at være mere positivt indstillet på frihandel og international samhandel, hvorfor man kan forvente et tættere samarbejde, hvilket i høj grad vil styrke virksomheder med fokus på eksport og aktiviteter i andre lande. Som nævnt af flere omgange ønsker Joe Biden ydermere at fjerne halvdelen af Donald Trumps skattelempelser. Heriblandt selskabsskatten som han ønsker at hæve til 28 procent. De annoncerede skattestigninger kan i værste fald gå ud over virksomhedernes indtjeningsevne, og dermed også få direkte indflydelse på aktiemarkedets værdistigninger.

Når man kigger på de to præsidentkandidater, er der både fordele og ulemper forbundet med deres visioner for fremtidens USA – Også set ud fra aktiemarkedets synspunkt. Donald Trump har været præsident siden 2016, og vi er således i vidt udstræk bekendt med hans politik, samt måden hvorpå han leder et land. Hvorvidt man er tilhænger af hans fremførte politik, samt hans væsen, er naturligvis et personligt anliggende, men vi kan i hvert fald ikke længere blive overrasket over hans politik, med mindre han ændrer sin politiske kurs radikalt, som dog virker højest usandsynligt. På den anden side har vi Joe Biden, som har begået sig på den politiske scene i mere end 40 år. På trods af dette opstår der fortsat spørgsmål vedrørende den politiske kurs, og det kan således være en smule svært at gennemskue, hvad man egentlig får ved at stemme på Joe Biden. De fleste af hans mærkesager fremstår klare og entydige, men hvad med de øvrige politiske punkter?

Uanset hvem der vinder posten som Amerikas næste præsident skal vi huske, at det politiske system i USA også består af en kongres. Kongressen er den lovgivende forsamling, og består af to kamre, i form af Senatet, som har 100 medlemmer, samt Repræsentanternes Hus, som har 435 medlemmer. Sammensætningen af kongressen har stor betydning for præsidentens reelle muligheder for at gennemføre sin politik, og det er således en klar fordel hvis begge kamre har et flertal fra samme parti som den siddende præsident. Hvis dette er tilfældet, er det langt lettere for præsidenten at udøve sin magt

Coronapandemiens effekt på valgresultatet

Som følge af den hærgende coronapandemi forventes en relativ stor andel brevstemmere, hvorfor det bestemt ikke er usandsynligt, at vi må væbne os med stor tålmodighed. Erklæringen af den endelige vinder kan således trække ud i flere dage og måske sågar uger. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at man som investor gerne vil have en hurtig afklaring på valgets resultat, men dette scenarie ligger altså ikke ligefrem i kortene. Det er således nærliggende, at vi i tiden omkring og dagene efter valget vil kunne opleve midlertidige udsving i aktiekurserne, som følge af en øget usikkerhed, skabt på baggrund af det manglende valgresultat. Samtidig har Donald Trump også udtalt, at han vil sætte spørgsmålstegn ved valgets gyldighed, hvis det ender med et snævert nederlag. Dette kan således være med til at skabe yderligere usikkerhed, og dermed have direkte indflydelse på aktiemarkedet.

Det amerikanske præsidentvalg skaber uro

Historisk set skaber det amerikanske præsidentvalg altid uro på aktiemarkedet – I hvert fald i ugerne op til og ugerne efter et præsidentvalg. Herefter fordriver uroen som oftest, og aktiemarkedet finder et mere stabilt niveau. Dette års præsidentvalg er bestemt ikke nogen undtagelse, og forventningen om et yderst volatilt marked har da også vist sig at holde stik i ugerne op til valget. Når den endelige afgørelse forelægger er det nærliggende at tro, at aktiemarkedet vil finde et mere stabilt niveau – Uvisheden erstattes med vished, og investorerne kan igen begynde at handle på baggrund af de nye politiske forhold.

Har aktiemarkedet en favorit?

Vi er kommet til det helt store spørgsmål; Gør det virkelig en forskel for aktiemarkedet, hvem der sidder som præsident? Og har aktiemarkedet således en favorit? For at finde svar herpå kan vi med fordel kigge nærmere på en analyse udarbejdet af Nykredit. I den udarbejdede analyse har chefstrateg Frederik Engholm, sammen med sit team, kigget på data for de sidste 50 år for at se, hvordan markedet opfører sig i valgår kontra øvrige år. Derudover har de kigget på handelsdagene før og efter præsidentvalg med henholdsvis en demokratisk og en republikansk vinder.

“Analysen viser, at aktier i gennemsnit er steget fra årets start og frem mod valget, og at der er en lille tendens til, at demokratiske vindere giver et fald på aktiemarkedet på helt kort sigt. Forskellen på de to fløje udlignes dog på cirka otte uger.” – Frederik Engholm, chefstrateg hos Nykredit.



Kilde: Nykredit.dk.

Kilde: Nykredit.dk.

Man kan måske ikke ligefrem konkludere, at aktiemarkedet har en decideret favorit. Generelt er der dog en tendens til, at markedet responderer positivt på initiativer, der understøtter færre reguleringer og lavere beskatninger, hvilket gør det nemmere at drive virksomhed. Netop disse initiativer kommer som oftest fra republikanerne, og man kan således i en vis grad hævde, at aktiemarkedet har en svag forhåndsfavorit i form af den amerikanske højrefløj.

Hvem vinder præsidentvalget 2020?

Den historiske kontekst kan måske gøre os klogere på den endelige vinder af det forestående præsidentvalg. Nedenstående punkter markerer nemlig nogle af de største økonomiske kriser og recessioner i nyere tid. Vi ser her på henholdsvis Krakket på Wall Street, 2. Verdenskrig, De første år af efterkrigstiden, Den Kolde Krig, Oliekrisen, Black Monday, Dot-com-boblen og Finanskrisen. Det bemærkelsesværdige ved disse markeringer er den bagvedliggende tendens. Når USA befinder sig i en økonomisk krise eller recession, er der en klar tendens til, at den amerikanske befolkning stemmer demokratisk fremfor republikansk. Med tanke på denne tendens og den nuværende usikkerhed, som følge af den hærgende coronapandemi, er det nærliggende at tro, at amerikanerne vil vælge den demokratiske kandidat Joe Biden – Men hvad siger de seneste meningsmålinger?

1932: Franklin D. Roosevelt – Krakket på Wall Street

  • “De glade 20’ere” var præget af økonomisk vækst og optimisme.
  • Torsdag den 24. oktober 1929 begyndte børskrakket på Wall Street.
  • Tirsdag den 29. oktober nåede krakket sit højdepunkt.
  • Børskrakket førte til “Den Store Depression” i 1930’erne.
  • De følgende tre år faldt det amerikanske aktiemarked med cirka 89 procent.
  • I 1933 nåede arbejdsløsheden i Amerika op på 25 procent.

1940: Franklin D. Roosevelt – 2. Verdenskrig

  • Allerede i 1937 begyndte folk for alvor at frygte en ny verdenskrig.
  • Den 1. september 1939 invaderede tyskerne nabolandet Polen.

1948: Harry S. Truman – De første år af efterkrigstiden

  • Tiden efter 2. Verdenskrig var præget af frygt for en ny recession.
  • Frygten for recession lagde en gevaldig dæmper på kursudviklingen.
  • Først i starten af 50’erne begyndte aktiekurserne at stige igen.

1960: John F. Kennedy – Den Kolde Krig

  • 1950’erne var præget af overvejende kursstigninger.
  • Mange frygtede dog spændingerne mellem USA og Sovjetunionen.
  • I 1961 opstod der yderligere spændinger mellem de to supermagter.
  • Spændingerne nåede sit klimaks i 1962, hvor et amerikansk fly blev skudt ned over Sovjetunionen.
  • Krisen var voldsom, men samtidig kortvarig og i slutningen af 1963 var kurserne tilbage på normalt niveau.

1976: Jimmy Carter – Oliekrisen

  • “De glade 60’ere” var præget af enorm økonomisk vækst og en markant forbedret levestandard.
  • Højkonjunkturen blev erstattet med en oliekrise i 1973, som var et enormt økonomisk chok.
  • Igen i 1979 blev markedet ramt af en ny oliekrise.

1988: George H. W. Bush – Black Monday

  • Fra omkring 80’erne oplevede aktiemarkedet igen en opblomstring.
  • Mandag den 19. oktober 1987 var dagen for “Black Monday”, og et nyt krak var en realitet.
  • Faldet startede i Asien, dernæst fulgte Europa og kulminerede til sidst i USA.
  • Begivenheden blev sammenlignet med krakket i 1929, hvorfor frygten for en ny “Depression” opstod.
  • Centralbankerne var hurtige til at reagere på krakket, og sikrede likviditet i markedet ved at sænke renten.
  • En ny “Depression” blev afværget, og kort tid efter var Dow Jones-Indekset tilbage på normalt niveau.

2000: George W. Bush – Dot-com-boblen

  • I 1997 så internettet dagens lys, og helt nye selskaber blev herefter skabt.
  • Tusindvis af de såkaldte dot-com-selskaber blev etableret i slutningen af 90’erne.
  • Investorerne stod klar med enorme summer for at investere i de “nye” selskaber.
  • Troen på IT og teknologi var enorm, og de fleste af de nye selskaber havde derfor en enorm værdisætning.
  • I marts 2000 sprang dot-com-boblen, og dette skulle senere vise sig at være forløberen til en langt mere alvorlig krise.

2008: Barack Obama – Finanskrisen

  • Efter terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001 valgte Centralbanken i USA at sænke renten.
  • I løbet af 00’erne lånte mange amerikanske boligejere penge via de såkaldte subprimelån.
  • På dette tidspunkt kunne alle låne penge, også personer som ellers ikke anses som værende kreditværdige.
  • Efterspørgslen på boliger steg voldsomt, og priserne ligeså, hvorved der blev skabt en såkaldt boligbobbel.
  • De såkaldte subprimelån blev handlet på tværs af aktørerne i finansverdenen – som et investeringsprodukt.
  • I 2007 steg renten i USA, hvorved efterspørgslen på boliger faldt, samtidig med at udbuddet steg.
  • I løbet af 2007 gik det op for flere amerikanere at de ikke kunne tilbagebetale deres lån.
  • Boligboblen sprang for alvor i 2008, hvorved huspriserne faldt yderligere.
  • Den 15. september 2008 gik USA’s fjerdestørste investeringsbank konkurs – Lehman Brothers.
  • Flere konkurser fulgte verden over, og krisen bredte sig som ringe i vandet.

2020: Joe Biden eller Donald Trump – Coronakrisen

Meningsmålinger til præsidentvalget i USA 2020. Kilde: TV2 og DPA. 31-10-2020.

Meningsmålinger til præsidentvalget i USA 2020. Kilde: TV2 og DPA. 31-10-2020.

Skal man tro de dugfriske meningsmålinger ender Joe Biden med at vinde det amerikanske præsidentvalg. Den omtalte tendens ser således ud til at holde stik endnu en gang. Det er naturligvis vigtigt at pointere, at der udelukkende er tale om en tendens, som er baseret på overordnede iagttagelser, hvorfor man bør tage observationen med et gran salt. Samtidig må vi heller ikke glemme, at samme scenarie udspillede sig op til præsidentvalget i 2016,hvor  demokraten Hillary Clinton tabte valget til Donald Trump, på trods af stærke meningsmålinger og derudover flest stemmer. Dette skyldes det amerikanske valgsystem – “The winner takes it all”.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *