Året der gik - vi ser tilbage på aktieåret 2020
Med kun få uger tilbage af året 2020 nærmer vi os afslutningen på et aldeles anderledes og bemærkelsesværdigt år, som med garanti vil skrive sig ind i historiebøgerne. Vi har været vidne til en verdensomspændende pandemi, som på mange måder har forårsaget en massiv omvæltning, og der er således blevet sat dybe spor i verdenssamfundet. Sporene ses i både fysisk, psykisk og økonomisk forstand, hvorfor man også fristes til at omtale coronakrisen som værende den største krise siden 2. verdenskrig. Imidlertid må vi dog også erkende, at aktiemarkedet har overrasket i kølvandet på forårets massive nedlukninger, og kurserne har sat den ene rekord efter den anden, selv om økonomien har lidt et historisk knæk. Men hvad er årsagen til aktiemarkedets usædvanlige reaktion, er det holdbart, og befinder vi os i en økonomisk boble? Alt dette ser vi nærmere på i følgende indlæg.
Onsdag den 11. marts 2020 - En historisk dag
Den 27. februar 2020 blev den første dansker bekræftet smittet med coronavirus. 14 dage senere lukkede landet ned. Onsdag den 11. marts 2020 vil skrive sig ind i Danmarkshistorien. Denne dag indkaldte statsministeriet nemlig til et historisk pressemøde, i Spejlsalen klokken 20:30, som skulle vise sig at ændre hele vores hverdag. På pressemødet blev det gjort klart, at coronasituationen var forværret, og statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede samtidig, at store dele af samfundet skulle lukke ned. Med ét ændrede forholdene sig i Danmark, og vi skulle pludselig vende os til en helt ny hverdag. Det samme gjorde sig gældende på det danske aktiemarked, som ellers på mange måder havde fået en fantastisk start på 2020. En ny hverdag med blødende virksomhedsøkonomier, og blodrøde aktiekurser som følge, var pludselig blevet en realitet. Nogle investorer gik i panik og begyndte at sælge ud af deres beholdninger, hvilket blot skabte yderligere uro på markedet, mens andre begyndte at opkøbe yderligere positioner. Ni måneder senere står det lysende klart, hvem der endte med at blive den helt store vinder.
C25-indeksets reaktion på coronakrisen
Torsdag den 2. januar 2020 var lukkekursen på det danske C25-indeks 1253,25 DKK – Frem mod den sidste halvdel af februar måned steg kursen til over 1370 DKK, hvilket vidner om en stærk start på 2020. Herefter begyndte uroen omkring corona for alvor at melde sig i flere europæiske lande, og man begyndte så småt også at frygte et egentligt udbrud i Danmark. Kursen faldt herefter til under 1220 DKK frem mod den 1. marts, hvorefter den negative tendens blev afløst for en kort periode. Efter få dages kursstigninger var den negative tendens dog tilbage, og dagene forinden nedlukningen faldt indekset massivt – Dagen før pressemødet var kursen således sendt ned under 1150 DKK. Kursen havde dog langt fra nået sit laveste punkt, og dagene efter nedlukningen faldt indekset yderligere, hvilket forårsagede den hidtil laveste kurs på C25-indekset – Mandag den 23. marts var lukkekursen således nede på 990,61 DKK. Den rekordlave kurs skulle dog vise sig at blive vendt, via et massivt rebound, i løbet af ganske få måneder.
Aktiemarkedets usædvanlige reaktion
Ifølge flere økonomiske eksperter er coronakrisen den største økonomiske krise siden “Den Store Depression” i 1930’erne. Ved den massive nedlukning i marts, som ikke bare omfattede Danmark og Europa, men derimod store dele af verden, opstod der alarmerende panik på verdens aktiemarkeder, hvilket resulterede i dramatiske kursfald, og flere markeder nåede det laveste niveau siden finanskrisens start i 2007/08. Med de massive nedlukninger, de dramatiske kursfald og lange udsigter til en færdigudviklet vaccine var der lagt i kakkelovnen til en lang periode med blødende økonomier og blodrøde aktiemarkeder som følge. Men i kølvandet på den massive nedlukning i foråret opstod en usædvanlig og uventet reaktion på flere af de respektive markeder, og en generel himmelflugt blev påbegyndt. Når vi ser tilbage på året 2020, sidder vi tilbage med det helt stort spørgsmål; Hvordan kan aktiemarkedet stige til hidtil usete højder, når verdensøkonomien befinder sig i den største krise siden 1930’erne?
Eksperter uenige om årsagen til markedets reaktion
Spørger man de økonomiske eksperter er der bred enighed om at aktiemarkedets reaktion, som er opstået i kølvandet på forårets massive nedlukninger, er aldeles usædvanlig og uventet. Samtidig er der dog større uenighed omkring den primære årsag til denne reaktion. Imens nogle peger på centralbankernes lempelige pengepolitik, som en væsentlig årsag til markedets himmelflugt, peger andre på investorernes skyhøje forventninger til 2021. Ifølge chefstrategen Tine Choi Danielsen fra PFA er forventningen til den fremtidige indtjening en stor del af det, der driver den private investor til at købe aktier. De skyhøje forventninger om et stærkt 2021 er således med til at sende kurserne på himmelflugt. Jesper Rangvid, som er professor i finansiering på CBS, køber dog ikke Tine Choi Danielsens simple forklaring, og mener derimod at centralbankernes lempelige pengepolitik er den væsentlige årsag. Samtidig undrer han sig dog over, at coronakrisen ikke har haft større negativ effekt på virksomhedernes indtjening, hvilket ifølge ham også har haft indvirkning på de enorme kursstigninger.
“Forventningen til den fremtidige indtjening er en stor del af det, der driver os til at købe aktier. Og når den med stor sandsynlighed kommer igen næste år, og vi kan se, at den økonomiske udvikling arbejder sig op fra den dybe recession, er der al mulig god grund til at investere i aktier.” – Tine Choi Danielsen, chefstrateg hos PFA.
“Vi har en krise, hvor det økonomiske tilbageslag i hvert fald på kort sigt er meget, meget større end under finanskrisen. Alligevel har det maksimale tab på aktiemarkedet været 30 procent, og vi er allerede tilbage på niveauet fra starten af året. Det er ganske bemærkelsesværdigt og overraskende (…) Det er ikke forklaring nok, at investorerne ser fremad. Økonomien er fuldstændig slået tilbage, og det virker meget underligt, hvis det ikke skulle have en effekt på virksomhedernes indtjening (…) Den ene er, at virksomhedernes indtjening af en eller anden grund er faldet væsentligt mindre, end den gjorde under finanskrisen. Den anden er, at pengepolitikken er blevet lempet ekstremt under coronakrisen. Når den amerikanske centralbank sænker renten til nul, betyder det, at priserne på aktier stiger.” – Jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS.
Rebound på rekordtid
Uanset hvad der er årsagen til markedets reaktion, kan der ikke herske nogen tvivl om at aktiemarkedet har gennemgået et enormt rebound på rekordtid, hvilket naturligvis har affødt en pallette af spørgsmål. Hvad er årsagen? Er det holdbart? Befinder vi os i en økonomisk boble? Spørgsmålene er mange, og særligt spørgsmål omhandlende markedets holdbarhed og den økonomiske boble går igen. Dette med god grund. Det er ikke mere end 12-13 år siden, at store dele af verden blev ramt af “Finanskrisen”, hvorfor den hos mange fortsat står klart i erindringen. Det er således helt naturligt at nogle begynder at sætte spørgsmålstegn ved markedets holdbarhed, mens andre spekulerer over, hvorvidt vi befinder os i en økonomisk boble.
C25-indeksets vilde comeback
C25-indekset, som indeholder de største danske aktier, har over de seneste måneder gennemgået et vildt comeback. Den rekordlave kurs ved nedlukningen i marts måned er nemlig blevet forvandlet til et historisk højt niveau. Den 18. december 2017 blev det danske indeks udvidet fra 20 til 25 selskaber, og som følge heraf blev navnet også ændret fra C20 Cap-indekset til C25-indekset. Med en aktuel kurs i underkanten af 1600 DKK er vi vidne til et rekordhøjt niveau, og faktisk har indekset allerede sat historisk rekord. Dette skete tilbage i oktober måned, da kursen ramte 1598,27 DKK – onsdag den 14. oktober. Som allerede nævnt nåede indekset et historisk lavt niveau under nedlukningen i marts måned, men på ganske få måneder er denne kedelige rekord blevet erstattet med en ny all-time-high rekord. Fredag den 11. december blev lukkekursen opgjort til 1581,97 DKK hvilket er en stigning på næsten 60 procent sammenlignet med den kedelige all-time-low rekord fra den 23. marts 2020.
Befinder vi os i en økonomisk boble?
Når man kigger på de forskellige markeder kan det være svært at forstå, at coronakrisen og den aktuelle økonomiske situation ikke har haft en større negativ indflydelse på aktiemarkedet. Man fristes således til at spørge; Befinder vi os i en økonomisk boble? Sandheden er dog, at det er tæt på umuligt at give et entydigt svar på dette spørgsmål. På nuværende tidspunkt er der nemlig ikke tilstrækkelige konkrete faktorer, som indikerer at vi befinder os i en økonomisk boble, men samtidig er det forståeligt, at spørgsmålet stilles, eftersom aktiemarkedets reaktion har været yderst usædvanlig og uventet.
“Udviklingen på aktiemarkedet er god for økonomien på lang sigt. Det gør det nemmere og billigere for virksomhederne at rejse kapital, det vil understøtte virksomhedernes produktion, og det vil styrke de private formuer, hvilket vil hæve forbruget. Så det har helt sikkert en positiv effekt på økonomien. Hvis det altså ikke er en boble.” – Jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS.
Markedet drives af FOMO
På trods af at vi ikke kommer nærmere en entydig konklusion, er det naturligvis altid vigtigt at forholde sig kritisk. Specielt i den nuværende situation, hvor markedet i høj grad er drevet af en såkaldt FOMO-tendens – Fear Of Missing Out. Tendensen kan forårsage voldsomme kursstigninger, da den enkelte investor er bange for at gå glip af den næste “store” kursstigning. Ofte ender det dog med at kursstigningen udebliver, og man står således tilbage med en investering, som er blevet mindre værd. Det bedste råd er derfor; Hold hovedet koldt og tænk rationelt.
En anbefaling fra Warren Buffett
“Close the doors. Be fearful when others are greedy. Be greedy when others are fearful.” – Warren Buffett.
Med en coronavaccine i omløb er der opstået fornyet optimisme, og vi kan således håbe at 2021 bliver alt andet end en gentagelse af 2020. Et år med mere stabile kursstigninger er dog at foretrække. Den danske børs åbner og lukker for sidste gang i 2020 den 30. december, hvorfor der fortsat resterer 11 handelsdage, og vi kan således endnu ikke sætte to streger under det endelige resultat. Lad os håbe at de resterende dage i dette år giver anledning til en slutspurt, så alle kan komme ud med et tilfredsstillende resultat.
