Hvad er 50/30/20-reglen?

Det kan til tider være udfordrende at finde den rette balance mellem at dække nødvendige udgifter, nyde livet og samtidig spare op til fremtiden. Her kan 50/30/20-reglen være en simpel og effektiv metode til at prioritere din indkomst og skabe en sund økonomisk balance. Metoden hjælper dig nemlig med at fordele dine indtægter mellem nødvendigheder, fornøjelser og dit fremtidige jeg.

50/30/20-reglen kort fortalt

50/30/20-reglen er en budgetteringsmetode, der deler din nettoindkomst, indkomst efter skat, op i tre hovedkategorier.

  • 50 % til nødvendigheder: Dette er udgifter, du ikke kan undgå, såsom husleje, mad, transport og forsikringer. Det dækker altså alt, der er afgørende for din daglige tilværelse.

  • 30 % til fornøjelser: Her handler det om de ting, der gør livet lidt sjovere – biografture, ferier, shopping eller abonnementer på streamingtjenester. Disse udgifter er ikke nødvendige, men de giver dig livskvalitet.

  • 20 % til opsparing og gældsafvikling: Denne del af dit budget er dedikeret til dit fremtidige jeg. Det kan være opsparing til nødfonden, investeringer eller afdrag på gæld.

Sådan bruger du 50/30/20-reglen

1) Beregn din nettoindkomst: Start med at finde ud af, hvor meget du har til rådighed hver måned efter skat.

2) Del din indkomst op: Fordel beløbet mellem de tre hovedkategorier.

  • 50 % til nødvendigheder

  • 30 % til fornøjelser

  • 20 % til opsparing / gæld

Eksempel på brug af 50/30/20-reglen

Forestil dig, at din månedlige nettoindkomst er 20.000 kroner:

  • 10.000 kroner (50 %) går til nødvendigheder som husleje, transport og mad.
  • 6.000 kroner (30 %) bruges på fornøjelser som ferier, restaurantbesøg og shopping.
  • 4.000 kroner (20 %) sættes til side til opsparing eller bruges på at afdrage gæld.

Tilpasning af reglen til din økonomi

50/30/20-reglen skal ses som en rettesnor og altså ikke en fast regel. For eksempel kan en studerende med en lav indkomst have brug for at justere fordelingen for at få plads til flere nødvendigheder. På samme måde kan en person med en højere indkomst vælge at øge opsparingsandelen for at nå langsigtede mål hurtigere. Det er derfor vigtigt, at du tager udgangspunkt i din egen økonomi.