Siden indeholder reklame- & affiliatelinks – Læs mere om vores betingelser her.
Quantafuel – Starten på et paradigmeskifte?
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at plastik er blandt det 20. århundredes vigtigste opfindelser. For det første er produktet billigt, og derudover er det holdbart. Plastik er blevet en naturlig del af vores hverdag, og findes i en eller anden form i rigtig mange af de genstande, som vi benytter eller omgås hver evig eneste dag. Produktionen af plastik er cirka 20 gange større i dag, end den var for 50 år siden, og den samlede mængde på verdensplan opgøres til over 300 millioner tons om året – Dette tal forventes at blive fordoblet inden for de næste 10 år, hvis der ikke gøres noget drastisk. Det enorme forbrug af plastik har medført store konsekvenser for det globale miljø, og anvendelsen af plastik er således gået hen og blevet en global samfundsmæssig udfordring. Forskellige opgørelser viser, at der årligt udledes cirka 10 millioner tons plastik til verdenshavene, hvilket svarer til at en lastbil fyldt med plastik, tømmes for hvert minut. Enorme mængder svært nedbrydeligt plastik flyder rundt i verdenshavene, og gør stor skade på dyre- og plantelivet. Plastikken som flyder rundt, suger forskellige miljøgifte og farlige kemikalier til sig. Den giftige plastik udgør således ikke blot en risiko for dyre- og plantelivet, men i den grad også for mennesket, da verdenshavene er et stort spisekammer for klodens befolkning. Derudover er produktionen af plastik årsag til at vi årligt udleder ca. 400 mio. tons CO2, hvilket naturligvis har stor indvirkning på den globale klimasituation. Det er således tydeligt at vi står over for en kæmpe global samfundsmæssig udfordring, som vil kræve forskellige løsningsmodeller – Men hvordan løser vi problemet?
Norsk selskab har muligvis løsningen
Det norske selskab Quantafuel har de seneste 10-15 år udviklet deres egen teknologi, og mener nu at have løsningen på, hvordan vi bremser og minimerer plastforureningen. Hvis man skal forsøge at forklare processen på en let og forståelig måde, er det oplagt at tage udgangspunkt i følgende model. Modellen er forenklet, men viser i grove træk selve processen. Plastikaffaldet sorteres, alt efter type og kvalitet, hvorefter det overgår til den kemiske proces, hvor plastikken omdannes til en særlig olie. Denne olie sendes videre til fabrikker, som anvender olien i deres produktion. Efter en given periode vil de “nye” produkter overgå til at være plastikaffald, og processen kan herefter gentages. Der er således tale om en cirkulær økonomi, hvor ressourcen, som i dette tilfælde er plastikaffaldet, genanvendes, og bruges til produktionen af nye produkter.
Ovenstående giver muligvis anledning til flere spørgsmål, som særligt omhandler den kemiske proces. Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at flere andre selskaber også gør brug af en lignende teknologi, hvor plastikaffald omdannes til olie. Quantafuels teknologi adskiller sig dog fra de andres, da de så at sige går skridtet videre. Quantafuel modtager plastikaffald i bundter af 600-700 kilo. Disse bundter presses ind i en beholder, som opvarmes til 450 grader celsius, og tilstedeværelsen af oxygen når samtidig et absolut minimum, hvorved der opstår en kemisk spaltning. Den kemiske spaltning producerer en gasart, som efterfølgende bliver kondenseret, og slutproduktet bliver hermed en olie. Denne proces omtales også pyrolyse, men er altså ikke banebrydende, da andre selskaber gør brug af en lignende proces. De konkurrerende selskaber stopper dog processen herefter, og ender med en kompleks olie, hvori der findes utallige urenheder såsom klor, svovl, kvælstof og aske. Den komplekse olie besværliggøre den videre proces, hvor olien skal indgå i produktionen af nye produkter. Som nævnt går Quantafuel skridtet videre, hvilket er yderst banebrydende. Det unikke ved deres teknologi er, at de anvender et miniature raffinaderi, hvor olien renses for urenheder som eksempelvis klor, svovl, kvælstof og aske. Det færdige produkt er således langt mere rent, og derved mindre komplekst, hvilket eftersigende skulle gøre produktet mere attraktivt for produktionsvirksomhederne.
Pilotfabrik – Midtjysk by som centrum
Tilbage i foråret 2018 påbegyndte Quantafuel byggeriet af deres pilotfabrik i den midtjyske by Skive. Forinden har Quantafuel afprøvet teknologien på deres testfabrik i Mexico, som blev etableret i 2014. Efter flere perioders tilfredsstillende resultater var baglandet overbeviste om teknologiens formåen, og påbegyndelsen af pilotfabrikken blev igangsat. Tilbage i starten af september måned 2020 stod byggeriet i Skive færdigt, og de seneste uger har budt på en test- og indkøringsfase, hvor der har været flere positive meldinger fra selskabet.
“After transforming the equivalent of 66,000 used grocery bags into high-quality liquids on the first day of operation, Quantafuel’s goal has been to reach stable and continuous operation at a controlled level on one reactor at our plant in Skive, Denmark. We are therefore happy to announce that we over the last 48 hours have reached this target, and now plan for a gradual increase of capacity, first on one reactor, and then over the next couple of weeks on several reactors simultaneously.” – Pressemeddelelse fra Quantafuel den 15-09-2020.
Kjetil Bøhn, som er CEO for selskabet, har af flere omgange udtalt, at han er aldeles tilfreds med den første del af den igangværende test- og indkøringsfase. Samtidig pointerer han dog også, at det er forventeligt at der i løbet af det næste stykke tid vil opstå en periode med ustabil produktion, som følge af nye udfordringer, der skal løses. De første meldinger fra selskabet er aldeles positive, eftersom de har formået at nå det første delmål inden for ganske kort tid – Det bliver således spændende at følge de kommende uger og måneder, hvor produktionen udvides til flere reaktorer.
Kursen for det første halvår
Torsdag den 20. februar 2020 blev aktien handlet til en kurs på 20,50 NOK, men med coronapandemiens indtræden blev aktien kastet ud i en turbulent periode, hvor kursen i løbet af 27 dage blev mere end halveret – Onsdag den 18. marts blev aktien således handlet på Merkur Market til en værdi på 8,70 NOK. En nedgang på mere end 57 procent. Quantafuels lovende teknologi overvandt dog coronapandemiens usikkerhed, og onsdag den 3. juni var kursen tilbage på samme niveau som før coronapandemien. Udviklingen vidner således om en aktie, hvor potentialet overgår den generelt øgede usikkerhed, som er opstået som følge af den hærgende coronapandemi.
Lego-familien – Kirk Kristiansen
Fredag den 19. juni blev det kendt for offentligheden, at Kirkbi A/S havde investeret 250 mio. norske kroner i det børsnoterede selskab Quantafuel – Beløbet svarer til cirka 174 mio. danske kroner. Kirkbi A/S er Lego-familiens private holding- og investeringsselskab. Med investeringen på 250 mio. norske kroner kommer Lego-familien til at eje omkring 11 procent af Quantafuel. Thomas Lau Schleicher, som er investeringschef i Kirkbi A/S, har selv udtalt, at der er tale om en yderst interessant investering, hvor der er et stærkt forretningspotentiale og samtidig en høj positiv miljøpåvirkning. Der er tale om en strategisk investering fra Kirkbi A/S, og man behøves nok ikke at bruge mange sekunder på at gennemskue, hvorledes Kirk-familien ønsker at anvende denne investering i fremtiden.
Tilbage i 2015 afsatte Lego koncernen én milliard kroner til en grøn omstilling, hvor målet er at alle Legos legetøjsklodser skal være fremstillet af andet materiale end traditionelt plastik – Inden 2030 skal alle klodserne været produceret af andet materiale end fossilt plastik, og i stedet af nedbrydeligt materiale som sukkerrør, træ eller andet bæredygtigt plastik. Tilbage i februar måned 2020, udtalte den administrerende direktør hos Lego, Niels B. Christensen, at omstillingsprocessen er svær, og at de på daværende tidspunkt kun var nået et stykke af vejen – Blot 1-2 procent af Legos samlede produktion af legetøjsklodser blev fremstillet af andet materiale end fossilt plastik. Samtidig udtalte Niels B. Christensen, at Lego-familien var klar til at investere flere milliarder i den grønne omstilling over de næste ti år. Blot fire og en halv måned efter denne udtalelse kom det frem, at Lego-familiens private holding- og investeringsselskab, Kirkbi A/S, havde investeret de 250 mio. norske kroner i Quantafuel.
Stærke samarbejdspartnere
Udover Kirk-familien har Quantafuel også formået at få selskaberne Vitol, BASF og senest Rambøll med ombord. Tilbage i foråret 2018 indgik Quantafuel et strategisk samarbejde med det hollandske energiselskab Vitol – Samarbejdet indebar en økonomisk investering, men beløbet er dog aldrig blevet offentliggjort til offentligheden. Idéen med samarbejdet har hele tiden været, at Vitol skulle aftage en del af det færdige olieprodukt og anvende denne i opblandingen af benzin og diesel. I efteråret 2019 indgik Quantafuel et nyt samarbejde med det tyske multinationale selskab BASF, som operer i det meste af verden, på tværs af flere brancher, og beskæftiger cirka 122.000 ansatte. Deres produktportefølje er opdelt i seks segmenter; Chemicals, Materials, Industrial Solutions, Surface Technologies, Nutrition & Care og Agricultural Solutions. I 2019 omsatte selskabet for intet mindre end 60 milliarder euro, hvilket svarer til cirka 380 milliarder danske kroner. På trods af selskabets relativt brede produktportefølje, er det fortsat kemien, som er det helt store omdrejningspunkt, hvilket også gør selskabet til verdens største kemikalie producent. BASF investerede et beløb på cirka 150 millioner danske kroner. Det seneste samarbejde på stammen er ikke en gang fire uger gammelt. Torsdag den 27. august blev et samarbejde med danske Rambøll nemlig offentliggjort. Samarbejdet har til hensigt at udbrede teknologien med flere europæiske anlæg, og det første danske anlæg i fuld skala er allerede på tegnebrættet. Placeringen for dette, og måske endnu vigtigere budgettet, er endnu ikke offentliggjort, men det forventes, at investeringsgrundlaget vil blive sikret i løbet af 2020. Der er indregnet en periode på 18-24 måneder for selve opbygningen, hvorfor det forventes at den første fabrik i fuld skala senest vil stå klar ved udgangen af 2022. Samtidig vil Quantafuel og Rambøll undersøge mulighederne for at udføre et standard design for anlæggene, hvilket vil lette udbredelsen for fremtidige anlæg i ikke bare Europa, men hele verden.
“Første stadie var vores anlæg i Mexico, hvor vi lavede batches og lykkedes med det, som vældig mange ikke har formået, nemlig at få den rigtige kvalitet på pyrolyse-olien. Næste stadie er pilotfabrikken i Skive, der kører en kontinuerlig produktion 24 timer i døgnet, som jeg tror, vi er de første i verden til. Nu skal vi så bygge det første anlæg i industriel skala.” – Erik Rynning, projektleder i Quantafuel.
Med selskaber som Vitol, BASF, Rambøll og ikke mindst Lego i ryggen står Quantafuel yderst stærkt – ikke mindst økonomisk. De stærke samarbejdspartnere, og de massive økonomiske investeringer, vidner om en stærk tro på fremtiden for Quantafuel og den bagvedliggende teknologi. Samarbejdet for fremtiden er således på plads, og det handler nu om at få teknologien udbredt på bedst mulig vis, hvorfor samarbejdet med Rambøll virker særligt oplagt.
Stigning på over 200 procent
Det er tydeligt at Quantafuel har formået at få nogle aldeles stærke samarbejdspartnere med ombord, og dette har naturligvis også haft indvirkning på aktiekursen. Efter offentliggørelsen af særligt samarbejdet med Lego, som fandt sted fredag den 19. juni, og herefter Rambøll, som fandt sted torsdag den 27. august, har aktien gennemgået en massiv kursstigning. I perioden den 19. juni til den 10. september steg aktien fra kurs 24,10 NOK til 73,00 NOK – Der er således tale om en stigning på over 200 procent. Perioden herefter har dog været en smule volatilt, hvor der både har været plads til store kursfald, men samtidig også kursstigninger. Det helt store kursfald fandt sted i perioden den 11. – 15. september, hvor kursen i løbet af tre handelsdage faldt fra 73,00 NOK til 57,40 NOK – Et fald på mere end 21 procent. Som nævnt har der dog også været plads til kursstigninger, og i skrivende stund, tirsdag den 22. september, handles aktien til en værdi lige under 70 NOK.
Fremtiden for Quantafuel
Quantafuel har store ambitioner for fremtiden, hvor de går efter at blive den ledende teknologiske virksomhed for genanvendelse af plastaffald. Plastaffald som normalvis vil blive kørt til forbrændingen, eller i værste fald distribueret til store lossepladser placeret i ulande, hvor store mængder affald ofte ender i verdenshavene. Med Quantafuels teknologi bliver det muligt at genanvende den “besværlige plast”, som er sammensat af forskellige plasttyper, emballager m.m. Teknologien er nyskabende og samtidig skalerbar, hvilket øger forretningspotentialet væsentligt – Samtidig er det vigtigt at pointere at teknologien er patenteret. Når pilotfabrikken i Skive er oppe på fuld drift, vil de dagligt modtage 60.000 kilo / 60 tons affald, som kommer fra husholdninger i Norge og Danmark. Den daglige mængde affald vil blive omdannet til 48.000 kilo / 48 tons højkvalitets olie, som kan anvendes i produktionen af nye produkter – Plastprodukter, kemikalier, brændsel osv. Den tyske samarbejdspartner BASF har aftagningsret til og med 2023, hvilket betyder at selskabet har krav på hele produktionen, som foretages på fabrikken i Skive.
“Vores plan er at lave en investeringsbeslutning på hele to anlæg i år og tre anlæg næste år. Det kan blive rigtig stort. Vores ejere og bestyrelse har planer om at udrulle det først i Europa og så i resten af verden.” – Erik Rynning, projektleder i Quantafuel.
Alene i Europa genereres der 26 millioner tons plastikaffald om året, men mindre end 30 procent af denne mængde bliver genanvendt. Årsagen er meget enkel, da plastikaffaldet enten er for beskidt, blandet eller ødelagt til at kunne indgå i den direkte produktion af nye produkter. Med Quantafuels banebrydende teknologi kommer vi tættere på den ultimative proces, hvor flere plastiktyper kan nedbrydes effektivt, og herefter genanvendes i produktionen af nye produkter. Hvorvidt Quantafuels teknologi er dén ultimative proces, og dermed løsningen på vores globale samfundsmæssige udfordring vides med god grund endnu ikke, og det er således kun fremtiden som kan give os svaret herpå. Der kan dog ikke herske nogen tvivl om, at de forløbende resultater er med til at skabe et aldeles positivt fundament for den fremtidige udvikling, og som følge heraf opstår der et naturligt håb om et snarligt paradigmeskifte.
