Økonomisk indblik - Baggrund - Pernille Oldgaard

Økonomisk indblik

med Pernille Oldgaard

Økonomisk indblik - Pernille Oldgaard

Om serien 'Økonomisk indblik'

Økonomisk indblik er en blanding af økonomi, investering og iværksætteri. Vi inviterer dig på en spændende rejse ind i en verden, hvor økonomien er omdrejningspunktet. Vi stiller skarpt på den personlige investeringsrejse, udforsker forskellige investeringsstrategier og lader os inspirere af såvel grønne som erfarne personligheder. Vi opfordrer dig til at deltage aktivt ved at læse, kommentere og dele dine egne erfaringer og perspektiver, så vi sammen kan udforske en verden af økonomi, investering og iværksætteri.

Mød Pernille Oldgaard fra Moneymum

Pernille Oldgaard. Bor sammen med min kæreste Nicolai, i Vordingborg, og vores to børn Nola på 4 år og Aston på 2 år. Uddannet finansøkonom og efterfølgende læst en hd. 2. del i organisation og ledelse på CBS. Jeg har arbejdet i den finansielle sektor i 12 år, som bl.a. bankrådgiver og filialdirektør, men sagde op i sommeren 2022, da min barsel med Aston sluttede. I dag lever jeg af at være økonomisk influencer, podcaster, foredragsholder, underviser, økonomisk mentor og så har jeg en bog på vej der udkommer via Lindhardt og Ringhof.

Hvornår begyndte du at investere?

Jeg købte mine første aktier tilbage i 2014. Jeg havde 20.000 kr. som jeg ville prøve at investere. Jeg købte Vestasaktier for alle pengene, og de aktier har jeg endnu. Det har til dato været en rigtig fin investering. Jeg begyndte at investere, fordi mine kollegaer talte meget om det. Dengang var jeg lige blevet trainee som bankrådgiver, og anede intet om at investere. 

Hvad er din strategi og hvad er dit mål?

Tidligere har jeg forsøgt mig med “raket-aktier”, hvor jeg håbede på et stort afkast, men jeg må sande, at jeg kommer for sent med på bølgen. Så nu investerer jeg primært i indeksfonde via månedsopsparinger, da dette er mindre tidskrævende, og pengene vokser fint over tid. Mit mål er, at få mine penge til arbejde for mig, så de bliver mere værd over tid. 

Hvad er dine tre bedste råd til den nye investor?

Mine bedste råd er, kom igang. Brug de nemme løsninger som månedsopsparinger. Og husk, du skal ikke vide alt. Nogle gange er det bedre bare at komme igang, end slet ikke at gøre noget. Der er mange steder man kan finde inspiration. Så sæt dig et mål for at komme igang, og husk du skal ikke bruge mere end 100 kroner, så er du igang.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *