Bitcoin og kryptovaluta - En teknologisk klimasynder?

Bitcoin og kryptovaluta - En teknologisk klimasynder?

Helt generelt indgår kryptovaluta i et digitalt betalingssystem, som er uafhængigt af bankerne, og der er således tale om en virtuel valutatype, der er decentraliseret og samtidig verificeret af en kryptografisk teknologi. Selve teknologien omfatter et såkaldt peer-to-peer-system, hvilket gør det muligt at sende og modtage betalinger, uanset hvor man befinder sig. Modsat fysiske kontanter, der udveksles i den virkelige verden, foretages betalinger i kryptovaluta udelukkende via digitale transaktioner, som registreres i en onlinebaseret database. Typisk skabes de forskellige typer af kryptovaluta via den såkaldte blockchain-teknologi, hvor mining er med til at skabe en stigende mængde af den pågældende type. Selve kryptovalutaen opbevares i en digital tegnebog forbeholdt ejeren heraf. 

Den mest populære kryptovaluta

Der findes mange forskellige kryptovalutaer, men som så meget andet har nogle valutaer selvsagt større succes end andre. Den første og samtidig mest udbredte kryptovaluta er Bitcoin, men også valutaer som Ethereum, Litecoin og Ripple er blevet mere og mere populær. Tilbage i 2008/2009 udgav en angiveligt japansk mand, ved navn Satoshi Nakamoto, et skrift, der forklarede hvordan en særlig teknologi kunne anvendes til at skabe en decentraliseret og krypteret valuta. Ingen kan dog bekræfte identiteten på denne mand, hvorfor flere mener, at Satoshi Nakamoto er et pseudonym for en person med en anden identitet, eller sågar en gruppe af personer. Pseudonym eller ej Satoshi Nakamoto er blevet et direkte synonym med Bitcoin, og anses som manden bag verdens første og mest udbredte kryptovaluta.

Den grønne omstilling

2020 vil mest af alt blive husket som coronaens år, hvor pandemiens jerngreb tvang store dele af verden til delvise og totale nedlukninger, som forårsagede massive omvæltninger i vores hverdag. Meget dårligt kan siges om det forgangne år, men ikke desto mindre var 2020 også et år, der stod i den grønne omstillings tegn. Coronakrisen var med til at skabe en opblomstring af innovative metoder og idéer, hvilket også har sat sit aftryk på den grønne omstilling, som har fået ekstra vind i sejlene. Samtidig er interessen for kryptovaluta steget eksplosivt, hvilket får flere til at sætte kritiske spørgsmålstegn ved forbruget af energi, som er forbundet udviklingen og udvindingen af kryptovaluta.

Kryptovalutaers energiforbrug

Ved mining anvendes store mængder computerkraft, som selvsagt kræver energi. Mængden af energi som anvendes alene ved driften af Bitcoins, er næsten fire gange så stor som hele Danmarks energiforbrug – Og dette forbrug forventes blot at stige i takt med at værdien af Bitcoins stiger. Det er ikke kun Bitcoins, som kræver enorme mængder energi, da mange af de øvrige kryptovalutaer også anvender blockchain-teknologi, men da Bitcoin var den første, og er den mest udbredte kryptovaluta, er der et særligt fokus herpå. Ifølge den hollandske økonom og Bitcoin-ekspert Alex de Vries, som er manden bag Digiconomist, bruger hver enkelt Bitcoin-transaktion lige så meget energi, som det kræver at se over 50.000 timer YouTube, eller foretage mere end 700.000 VISA-transaktioner.

Vidste du at...

1) Bitcoin forbruger 50 procent af den samlede mængde energi, som anvendes til at holde hele verdens internetforbindelse kørende. 

2) Hvis bitcoin var et land ville det være verdens 30. støste forbruger målt på energiforbrug.

3) På tre år er energiforbruget, der anvendes i forbindelse med bitcoins, 20-doblet. 

4) 80 procent af verdens bitcoins er udvundet i Kina, hvor 40 procent af landets samlede energiforbrug genereres via kulressourcer. 

Vejen til en mere bæredygtig kryptovaluta

Der kan ikke herske nogen tvivl om at udviklingen og udvindingen af kryptovaluta kræver enorme mængder energi, hvilket ikke ligefrem harmonerer med den aldeles grønne agenda, som udbredes til en stadig stigende del af verden. Det er således også forståeligt, at flere og flere personer stiller kritiske spørgsmål ved selve energiforbruget, som anvendes ved driften af de forskellige kryptovalutaer. Dette er samtidig en problematik, som flere af krypto-selskaberne angiveligt har valgt at handle på ved at kigge på særlige løsninger, som kan mindske energiforbruget. Derudover er det angiveligt også en prioritet, hos flere af krypto-selskaberne, at en stigende andel af energiforbruget kommer fra vedvarende energikilder.

Ét er dog at forholde sig til problematikken, og angiveligt forsøge at finde løsninger herpå. Noget andet er at skabe løsningen, og få denne udført i praksis – Det bliver således spændende at følge branchens udvikling over de kommende år, og se hvorvidt de formår at skabe og udføre en løsning i praksis, som kan løse problematikken.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *